Jeg har en ko med nummeret 71763-00242. Hun er rigtig dejlig, men af en eller anden årsag gror hendes negle (klove) hurtigere end alle de andre dyr jeg har(s). For nogle måneder siden blev jeg opmærksom på det og ville gøre noget ved det, men grundet ”travlhed ” fik hun først beskåret sine klove i dag af mine gode ven Reintje, det er ham der leverer gylle til mine asparges fra sine malkekøer. Reintje fortalte mig at det ikke var i orden at vente så længe. Og jeg er ham dybt taknemlig, fordi han siger sin mening som sammen med at han passer 200 malkekøer giver udtryk for en sund og ærlig holdning til at have med dyr i produktion at gøre.

Engang var der gæs
Normalt var det vigtigste på dette tidspunkt for 7-8 år siden for mit vedkommende gæs. Selv mener jeg at jeg lavede nogle af de mest velsmagende gæs dengang. De var ikke fede, fordi de overvejende levede af græs, de blev meget faste i brystkødet (ikke specielt møre), fordi de brugte deres vinger mange gange dagligt. Jeg savner at se 600 gæs gå op mod vinden på vinger og lande lige før indhegningen. Det er meget simpelt at producere godt velsmagende kød, men hvis jeg skal køre 2-300 km for at få slagtet nogle gode dyr, så er det ikke i orden. De fleste af mine gæs for 7-8 år siden fik hugget hovedet af og blev plukket hos Børge i Hørve, de hang uopskåret 2-3 dage i min kølecontainer og derefter leveret til Restaurationen, l’Alsace, Schiøtts (Nikolaj Kirk) og mange andre, der selv skar dyrene op og serverede det for folk til stor glæde. Det var nok ikke særligt regelret, men det kunne ikke fås bedre. Nå men hvis jeg vinder et par millioner i lotto eller en eller anden gourmettosse smider tilsvarende beløb i biksen, så er jeg klar. For som Ekstrabladet og andre på samme niveau proklamerer, så skal vi ifølge Arne Astrup ”Spise mere kød”.

Fri os for jeres glykæmiske indeks vendetta
Jeg er træt – Arne Astrup, ligesom jeg har et ansvar omkring mine dyrs klove, har du, Arne Astrup, også et ansvar for at forklare din idé helt klart. Skal hele jordens befolkning spise mere kød hver dag, og for guds skyld ingen kartofler eller ris? Hvad koster det – hvis hele jordens befolkning skulle spise 15 gram kød mere om dagen, for det er vel ikke kun på Frederiksberg, ædegildet skulle foregå. Kort udregnet 200 millioner kvæg mere, hvor meget CO2 er det lige det er? Stop den der glykæmisk indeks vendetta, fri os fra de firkantede angst og neuroseskabende Erasmus Montanus udtalelser om hvad vi skal og ikke skal. Alle ved at hvis vi en aften har spist et kilo magert oksekød, så ligger det tungt i maven i to dage, vi går rundt og får tunge sure opstød og dårlig ånde, og når vi ligger og prøver at falde i søvn, siger vores elskede: Gider du ikke lige vende dig om? Så er det sgu sjovere – og også kønnere at spise meget varieret, med masser af grønsager og frugt, en del fisk, en lille smule godt kød og så de kartofler eller ris nogle af os skal bruge for at passe vores arbejde.

Vinter
Og så er det for resten blevet vinter hvis I ellers ved det. Prøver alligevel med en noget barberet produktliste og går ud og beskærer min vinmark fuld af optimisme omkring fremtiden.

Høstfest
Høstfesten d. 12.november gik rigtigt godt. Tak til vores to kaniner og kalv nr. 315. Tak til Victor Wågman (Noma) og hans dejlige kæreste Emina Omerovic, for deres store hjælp og timing af dyr, grønsager, grill, 100 skønne gæster. Tak til Kirsten de Neergaard – Den Syngende Jordemoder – for en fantastisk optræden, ikke mindst den fysisk krævende frit til lejligheden omfortolkede bakkesang ”Køb gulerødder ( vs. blomster), køb gulerødder .. .” og min far Knud på 89 , der tog kampen op med Kirsten og sang ” Jeg ved en lærkerede..” Kom igen alle til næste år!!

Ny produktliste
Se den seneste produktliste her.

bualois grønsags/kaninsuppe

Forever young

Glædelig rosenkål

Kirsten de Neergaard

Rød rosenkålblad

Reklamer

En tilfreds gæst til høstfesten

Download den seneste produktliste her

Ja , jeg er sent ude. Men så meget sker nok ikke ved det.

Det vigtigste var min høstfest, som betyder meget for mig og forhåbentlig glæder dem, der er med, familie, venner, andre bønder og folk, der har hjulpet med det ene eller andet. Fantastisk i år at have Claus Henriksen fra Dragsholm med. Claus har en ro og et overblik der gør alle tilpas, – selv mig – og rolig.

Tyrekalv nr . 71763-0312, skåret i muskler, marineret i årets sidste aspargesøl, stegt ved 57 grader i 48 timer. Det bedste kød fra min bedrift indtil nu. Dertil rå grønsager – en meget stor masse og 25 kg æggeblommekartoffel (tak for pil til Mette og Eva), hældt over med Klaus´sennepsmarinade , og så masser af aspargesolie/havesyre-majonæse, ”jord” og tomat-relish fra vores grønne tomater til grønsagerne.

Benene fra 312 blev kogt af over et døgn, og Bualoi lavede som altid perfekt suppe med farsboller, majroer, løg og koriander.

Korianderfrø var der – friske, grønne i æblestykke med vindruegelé, som velkomst og Bualois blå chips. Nikolaj havde plukket alle vore vindruer som Klaus så havde presset til most og stillet provokerende i vinflasker rundt på bordene. Min mors – altid lige i skabet – æblekage afsluttede den kulinariske del.

Tore fra Herslev havde 100 liter øl med, Pumpkin Ale bl.a. var rigtig god. Og vin fra Dragsholm.

Til middagen dansede Dhan en bringelykkedans, vi sang en masse og tak til Eva og Mette for deres aldersafbalancerede rapindslag.

Status fra marken

Det har været koldt i oktober. Frosten har taget basilikum og citrongræs, men også kirtelstråle (ukrudt, hvor en plante kan give 30000 frø) i blandt andet spidskål og andre afgrøder, som nu er ”luget” fri for ukrudt.

Alle kartofler er høstet, glæder mig over især æggeblomme og bintje. Det er ik så ringe i det hele taget.

Ræddiker , radiser, rødbeder er blevet lidt større, og de asiatiske ting ser rigtigt lækre ud.

Jeg har kontakt med KC-frugt, der prøver at sælge de forskellige bladgrønsager. Det er op ad bakke. Er I trætte af jeres arbejde i kantinerne og storkøkkenerne – eller skal I bare på kursus i ordentlig mad?

Skal jeg gøre tingene renere, eller hvad er problemet. Selv æder vi store mængder hver dag. Sig noget, så vi kan komme videre! ☺

Gulerødderne har det også fint. De store på mark 2 er næsten uden orm og på 35 er de nye klar i blyantstørrelse i alle farver. Restaurant Nomas gode medarbejder Victor er begyndt at bestille. Efter Victor er begyndt at styre bestillingerne fra Noma er jeg klar til at give dem tre leverandørstjerner.

Fennikel er små og med megen smag og stor rod.

På alle mine marker er der fuglegræs, aldrig har det været så flot. Det er lige før, jeg vil smage på det. Og rosetkarsen er super, så der ukrudt til hele vinteren.

Knoldene selleri, jordskok og knoldgaltetand er i store mængder, det samme er alle kål og porrer i alle størrelser også.

Kvæderne er høstet , ca.100 kg. 40 kg er solgt. Jeg beholder dem gerne for duften i mit pakkerum er fantastisk i øjeblikket.

Det var noget og nok for nu.

Husk at bestille varer til tirsdagskørsel helst lørdag/søndag, da dagene er korte og vi faktisk høster på bestilling og ikke tager fra lager. Kig på produktlisten for alt hvad jeg ikke har nævnt her.

Billederne herunder er fra høstfesten og er taget af Mette Helbæk

Nye, rå selleri

Det glade værtspar

En glad rodfrugtdronning

Majs

En glad værtinde

Radiser

Uhm! Rå grøntsager...

Dhans lykkedans

En tilfreds gæst til høstfesten

Tak til Juta, Linda og Raivo for flot sang

Tak til Juta, Linda og Raivo for flot sang

Hvor blev vi dejligt fyldte og mætte af familie, venner og alle jer, der blandt mange andre har betydet noget for årets høst. Et meget gammelt taknemmelighedsritual, som burde afslutte årets arbejde og sende os ind omkring den vinterfyrede masseovn. Og der burde vi blive og spise kartoffel/jordskoksuppe med friskhakket grønkål, skære lunser af groftbagt brød og røget kalv og skylle efter med most ugæret eller gæret – læse, fortælle, synge og danse med vores børn til forårsolen vækker de grønne spirer igen.
.
Man har vel lov at drømme…

Jakob og Brian - aftenens gastronomiske dirigent og scenemester


Jakob de Neergaard!
En drøm og dog så virkelig! Fantastisk at opleve hans kulinariske opera, startet på en reciterende, eksotisk suppe på dyb, dyb klangbund, som optakt til det melodramatiske intermezzo med sommerfuglelette salater og tyndtskårne rodfrugter i i rå eller tilberedt kamp med ditto kartofler og kalven, så nænsomt stegt i to døgn. Respektfuldt også at tilberede frikadeller af kød og indre organer. Skurken, for sådan en findes altid, var ham, der havde glemt at nævne, at bønder elsker meget kartoffelmos. Himmelsk med hakket estragon og karse for dem som nåede at få – ikke rart for dem, der ikke.
.
Slutarien var voldsom dramatisk – kildespringslignende ”meget-moden-pære”-sorbet-tenor i duet med chokoladekage-baryton satte de få ned der endnu kunne stå i undrende begejstring. Jakobs scenemester Brian fuldendte denne totaloplevelse af Lammefjordens rigdomme.
.

Chokoladekage-barytonen satte de få ned der endnu kunne stå i undrende begejstring

Udover alt som kan takkes for, tak til Juta, Linda og Raivo for flot sang. Næste år kommer mange flere indslag.

.
Tak, tak, tak fra Bualoi og Søren!!!

..