vinter


Ny ret til NOMA?

Ny ret til NOMA?

Reklamer

Jeg sælger primært til restauranter og virksomheder, men private kan bestille grøntsager til afhentning mod forudgående aftale.

Ring og bestil på telefon: 2046 8443 eller send din bestilling til: info@asparges.com

KARTOFFEL


Æggeblomme
Asparges
Bintje
Ballerina
Mandel
Rooster
Salad Blue
Rouge des Flandres (lyserød indeni)
Vitelotte

RØDDER
Selleri, ml og store
Gulerod kg  små, ml, st, chantenay kg.
Rødbede kg  små, ml, rund rød,gul,stribet,hvid , -lang rød
Pastinak kg .Persillerod kg
Ræddike rød lang, lilla, sort, red meat, green meat
Kålrabi ml/stor
Gul turnips
Majroe , hvid, lilla nakke, lyserød
Jordskok ml /stor 4 forskellige

LØG
Hvide kg små, ml, st Skalotteløg rund eller banan

KÅL
Rød rosenkål/krøllet rosenkål

FRUGT
.
Æble, spørg sort.
MOST Æble i 5 ltr karton eller 0,75 ltr flaske
Alle produkter fra her, bortset fra kg.vare i gulerod (Gulerodsgruppen),alm. løg fra Karsten Andersen rødbede, pastinak, persillerod (Boje Skytte), Lammefjorden og æbler/pærer fra Kjeld Petersen  eller hans søn i Hørve .
 

KARTOFFEL
Æggeblomme

Asparges

Bintje

Ballerina

Mandel

Rooster

Salad Blue

Rouge des Flandres (lyserød indeni)

Vitelotte

–   spørg størrelse.

RØDDER

Selleri, ml og store m og u top

Gulerod kg  små, ml, st, finger m.top i orange, gul, hvid, lilla, karot, chantenay

Rødbede kg  små, ml, m.top i rund rød,gul,stribet,hvid , -lang rød

Lidt knoldgaltetand

Skorzonerrod små

Pastinak

Persillerod kg og med top

Ræddike rød lang, lilla, sort, red meat, green meat

Kålrabi mini/ml/stor

Gul turnips

Majroe , hvid, lilla nakke, lyserød

Jordskok ml /stor 4 forskellige

Peberrod

LØG


Røde kg små, ml, st

Hvide kg små, ml, st

Forårsløg

Rosso lungo, ml, helt mikro

Skalotteløg rund eller banan

Hvidløg knold, nye med top, som små forårsløg

Porre Finger og små  , mikro

SALAT


Pak choi
KÅL

Grønkål

Rød russisk grønkål

Rød grønkål

Sortkål

Rosenkål

Rød rosenkål/krøllet rosenkål

Spidskål  små

Vinterhvidkål

DIVERSE


URTER

Fuglegræs

pengeurt

raps

rødknæ (vild syre)

kørvel –små i roset

gærdekørvel

græsk karse

vinterkarse
rosetkarse

agerstedmoder

FRUGT


Æble

Pære

Spørg detaljer.

MOST

Æble i 5 ltr karton eller 0,75 ltr flaske
Alle produkter fra her, bortset fra kg.vare i gulerod (Gulerodsgruppen),alm. løg fra Karsten Andersen rødbede, pastinak, persillerod (Boje Skytte), Lammefjorden og æbler/pærer fra Kjeld Petersen  eller hans søn i Hørve .

Grønkål

Hvis der er noget Thomas Rode, Kræftens Bekæmpelse, rådyr og jeg selv er enige om, er det at kål er rigtigt, rigtigt godt. Jeg tror ikke jeg må sige , at det er sundt, så det vil jeg lade andre om.

Jeg synes, kål er sjovt. Der er noget gammelmandssnak, der siger at grønkål skal have frost. Det er noget ævl. Lidt kølige temperaturer ned til omkring frysepunktet er godt, det giver lidt mere sødme (sukker er lidt plantens kølervæske), og gør at kålen for nogle glider nemmere ned. Men frost, pjat!

Det sjove ved kål er mangfoldigheden, variationen i former og farver indenfor en enkelt planteart. Som igen giver fantastiske muligheder for at lave meget varieret mad. En af Thomas Rodes kokke på Kong Hans har lige bestilt et udvalg af alle mine kål. En dejlig udfordring, som jeg er meget spændt på hvad der kommer ud af. Det kan kun blive godt. Har lige tjekket om de sidste par dages nattefrost på minus 2-3 grader har ødelagt kålen. Det har det ikke. Et problem med brugen af kål er, at alt for få kommer i gang med at bruge kål før nu. Kål – også grøn og alle de andre bladkål er klar til brug allerede fra juli måned, så bare kom i gang.

Jeg vil lige fortælle, hvilke kål jeg har:

Kålrabi, bladene choppet på tværs, wokket, dampet. Knoldene rå eller kogte, lækre sammen med kogte kartofler, f.eks som tilbehør til cous-cous mange steder i Nordafrika.

Rød spidskål, mild og rund og med stok som bruges som glaskål.

Spidskål, kender vi – lad den stå og høst sideskudene.

Filderkraut er et stort lidt løst spidst hvidkål.

Vinterhvidkål, meget drøjt ,”kålet” eller ”vildt” som strandkål i smag.

Fjerkål, sætter fine ”broccoli” hele tiden, lidt som vinterhvidkål i smag.

Rød russisk grønkål, mellemting mellem grønkål og fjerkål.

Grønkål, thjaa.

Rød grønkål.Sideskud på grønkål meget flotte , intense i smag.

Sortkål eller Cavolo lacinato nero di Toscana, pisseflot navn, prøv bare at sige det.

Rosenkål i forskellige varianter, rød, grøn, krøllet, med meget stor variation i styrke fra mild (røde) til næsten chokerende voldsomme på tidspunkter (grøn).

Blomkål i hvide, lilla, orange og grøn, hvor især den grønne er dejlig at dyrke med sine sunde kål, der ikke så nemt får sorte svampepletter, og er suveræn på dækbladene med stænglers spisekvalitet.

Broccoli betragter jeg lidt som blomkål, men skal lige nævnes også.

Ikke mere om kål andet end at der er noget, der tyder på, at der er flere glucosinolater i kål der har groet længe. Glucosinolater er med til at trikke vores forsvar mod f.eks kræft, men måske også det som smagsmæssigt frastøder nogles smagsløg. Der er også andre gode ting i kål, ligesom der er i kartofler. Lav aldrig brød med kålrabi, børnene flytter hjemmefra og ikke engang hønsene – eller rådyrene for den sags skyld – gider æde det. Følg mig på facebook, hvis min hjemmeside bliver for tør, for vi skal jo ha det lidt sjovt, også med at spise kål.

Agerstedmoder en af de mest velsmagende – specielt lige nu – vilde planter

Broccoli

Rosenkål

Lækker blad:stængel fra grøn blomkål

Grønkål

 

 

 

 

Tyr nr. 71763-00319 blev skudt, slagtet og delt i 2 halvdele, hvor den ene dannede grundlag for vores årlige høstfest. Den anden halvdel glæder gæster på Nose2Tail – jeg selv og min ven Jørgen blev også meget glade over at deltage i Nose2Tails kærlige Mortensand-fortolkning af Martin de Tours genvordige omgang med –i øvrigt- gæs for mange år siden. En flot nose to tail oplevelse.

Høstfesten styredes i år gastronomisk af Casper Vedel fra Dragsholm. Hans kærlige kølige overblik førte rå gulerødder og radiser gennem urtemayo ind i forventningsfulde munde sammen med rigeligt øl (pale ale, citronverbena, asparges, julebryg o.s.v.) fra Herslev og æblemost fra Kjeld. Kalvens gode ben satte sammen med ovnlettørrede faste græskar, chili, hvidløg og Bualois suppeekspertise festen rigtigt i gang med græskarsuppe. (Der skal  IKKE fløde i græskarsuppe, den skal bare laves ordentligt).

Så var Casper klar med fortilberedt kød , der lige havde fået sidste pift på den ”hjemmelavede” grill fra Fårevejle Maskinforretning, respektfuldt varieret mellem det rå reelle kød og det mere ukurante tæt fra knoglerne, der er mere smagfuldt. Der var selvfølgeligt æggeblommekartofler til, kogt med skræl og varmmarineret  med olie,honning surt, salt,peber og friske krydderurter i gruekedlen.
Grøntdelen var det sidste kapitel i denne sammenhæng. Blå gulerod marineret i gammel hyld/mirabelvin. Saltbagt selleri, bagte turnips og guerande-gulerod, stribede beder i æblemost, smørsauterede majroer og syltede røde småløg fra Boje Skytte. Skøn enkelt symfoni af dybt forskellige tilberedninger. Christine Bille og Trine Krebs lavede som lovet masser af bitre salater, dresseret flot så folk spiste i rigelige mængder. Og så var der egne mælkesyregærede asparges med bakterier fra Christian Hansen.

Lene Meinert fra KC-Frugt  bad om ordet, og sjovt var det at se Trine fra Frugtformidlingens underlæbe forsvinde ind i munden af forlegenhed, da hun fandt ud af at svadaen af ros faktisk tilfaldt hende, sammen med en del kolde kontanter for FF´s fantastiske løft af frugt og grønt ind i folks hjerter.

Min egen høsttale kan strammes op til en opfordring til mine kollegaer om at NU er det NOK –  tid at bruge ordet NEJ i stedet for for NÅ, hvis vi fremover skal se danske gulerødder i supermarkederne. Jeg kan bare snakke, det ved jeg godt, for jeg er stoppet for længst med den store produktion. Men folk kan simpelthen ikke få økonomi i at producere gulerødder , når man får fra 3–200 kroner for 500 kg gulerødder, mærkeligt ikke? Min søde bror Holger, der også har taget billeder fra festen, gav Kim Larsens – ”Guleroden” – superindslag og jeg forstod linien ”tag den lidt med ro – et minut eller to” , men håber også jeg snart fatter den.

Hvad der også var ufatteligt: At se Jakob de Neergaard stå parat – på Roberto Begninis klassiske indirekte opfordring, sammen med hele høstfestfolket : I screama, you screama, we all sreama for – I screama …. –  med en uovertræffelig kombination af is fra rå mælk (ikke råmælk, der er den første mælk, der kommer fra koen, når den har kælvet), hasselnødis og sorbet på bladselleri, æble og citrongræs. Jakobs ulovlige omgang med mælk, efterlod ingen varme stole, perfekt kuglet op i perfekte vafler , dertil alle mulige meget velsmagende dessertvine – æblesnapse som Henrik Mikkelsen – Sparinvest havde medbragt fra  http://www.braenderiet-enghaven.dk,  produkter der fortjener det ny nordiske sollys.

”Efter service” , som de siger i restaurant-branchen kom de hårde drenge fra Dragsholm og sagde ”Tak for Kaffe” og lidt likør.

Bualoi og jeg siger tak for festen – ses næste år første fredag i november klokken 19.

Verden er så stor, så stor – men jo tættere på dig selv du går, des mindre fylder resten af  verden.

Og det er synd. Lige nu kom min søn Bum forbi og skulle lige ha et godnatknus. Han er da heldigvis hamrende ligeglad med at jeg får besøg af Sanjeev Kapoor, Rene Redzepi og CNN i morgen, at jeg er indstillet sammen med fire andre til årets spydspidspris i Landbrugsavisen, Dansk Landbrugs faglige medie, og at jeg blev snigløbet og fik årets særpris af Bent Christensen ved Gallaaftenen på Dragsholm Slot, hvor Årets Restaurant blev kåret.

Desværre vandt Dragsholm Slot ikke, det havde det sym-og em-patiske vidundermenneske og kok Claus Henriksen fortjent synes jeg. Jeg ved det ikke, slet ikke berettiget til at udtale mig. Da jeg var en lille teenager, var det jo også surt at se de brovtende androgyne typer løbe med de sødeste chicks. Sådan er det der med Darwin jo. Og Bent Christensen forklarede fint også om problemerne med at være en slags gastromisk godfather i et enormt innovativt stærkt felt her i Danmark. Men hvor var det et flot arrangement.

Tak for at være med til Bent og Claus og alle de andre.

Nej lige en kommentar. Mødte Johannes fra Færøerne, der sammen med sine venner bl.a. gode Jan Restorff, besøgte mig. De ejer det meste af Færøerne f.eks. Hvonn. Der skal vi bare op. Nu skal vi bare vinde den der landbrugspris først.

Det, der fylder mig mest i øjeblikket, er at vi om tre dage holder årets høstfest. 319 – en rigtig flot tyrekalv, jeg har delt med Nose2Tail, er død. Tore fra Herslev kommer med øl. Casper Vedel fra Dragsholm har styr på alt. Trine Krebs, min salatslyngeveninde kører bittersalat med Christine Bille. Surprises er klar og der kommer folk fra Holland og Irland og Hørve, og så hele min familie og de lokale bønder. Rart at være enig med Bum om at dette er større end CNN.

Kommer snart tilbage, så resten er lidt billeder og en ny produktliste. Det er da for fan min blog – ellers kan I jo bare brokke jer. Jeg er bare lidt stille før storm – og under.

Se den opdaterede produktliste her.

Harer hårde ved skorzonerrod

Høstfestsurprise

Masser af majroer eller turnips i november

Næste gang lille hint til waldorffsalat

Året hælder osse for blomkål

Stædig stedmoder

Snart marts. Og tegnene på forår er der. Søren Andreasen og jeg har gravet aspargesrødder op til årets øl. Aspargesøl springer ud sidst i april, det ved alle.

Og rundt i mine vejgrøfter kan jeg se de sædvanlige tegn på forårsrengøring i små folks små hjem. En fantastisk forståelse af hvad bæredygtig adfærd, og økologisk forståelse for at naturen nok klarer alt, er. Flot!

Skovsvin

Inde i byen er formel B sprunget ud og væk fra den tidstypiske familiebudgetødelæggende stormenygourmetrestaurantstil. Her kan man opleve en række retter til frit valg pr. stk. 120 kr.

Fik den glæde med Bualoi, min søster og svoger at være med til en prøveaften hvor vi hver smagte fire retter. Sublime alle sammen, selvom jeg svælger mest i de tilberedte grønsager fra os, især green meat ræddiker og skorzonerrod. Genialt koncept, hvor man er nødt til at komme igen for at smage de retter man ikke nåede første gang. Søren Frank synes også om det.

Suveræn løgret - Bualoi kører hjem

Ellers er alt udenfor i øjeblikket mere eller mindre frysetørret. Derfor render rådyrene og nipper mine æbletræer og jeg har måttet ty til et gammelt trick og sætte stinkende – i dette tilfælde økologisk – fåreuld rundt på træerne. Det virker. Og måske et eksempel på det samarbejde mellem konventionelt og økologisk landbrug som jeg håber fremtiden vil vise mange andre eksempler på. Jeg skal gøre mit. Der er jo ingen grund til at slå på hinanden, når vi alle ligger ned.

Apropos rådyr. Claus og Rasmus (kokke fra Dragsholm) kom i fredags og sagde, at der lå et rådyr i kanalen og var ved at drukne. Kan du ikke skyde den? – spurgte de i en blanding af medlidenhed og måske lyst til at lave lidt speciel mad til Jan Restorff fra Søllerød Kro, der kom på besøg. Selvom jeg er landmand kan jeg dog ikke rende rundt og skyde altmuligt, så det endte med at jeg faktisk i – om ikke bedste, så dog westernstil fik fisket dyret – en lille buk – op , der i løbet af 10 sekunder fik varmen og stak vestpå. Til stor ærgrelse måske for Jan R. der så måtte nøjes med fårehjerne, og sådan hænger det hele godt og økologisk sammen.

Til slut en lille stolt opfordring: Søndag d. 6. marts kl. 2030 sendes dokumentaren ”Sørens Planter” lavet af Olavi Linna , som en del af fire dokumentarprogrammer om fire meget forskellige landbrug. Serien hedder ”Moderne Bønder,” er lavet af Barokfilm på foranledning af Landbrugets Kulturfond og betalt af Alm. Brand (jeg håber ikke, det er min skyld Alm Brand ikke kan lide bønder mere). Jeg er meget spændt på hele seriens bidrag til debatten om landbrug og vores placering fremover. Det har været meget tankevækkende at have en instruktør til at følge vores liv over de 4-5 måneder det tog. Tak til Thomas Rode – Kong Hans – for at have pudset Olavi på mig.

Se mere her.

Produktlisten er suspenderet indtil frosten slipper jorden – vi vender voldsomt tilbage.

P.s. Onsdag 2.3. kl.19 er jeg hot i Svinninge Lokalhistoriske Forening, med foredrag i Salen/ Svinninge Bibliotek, hvis nogle lokale eller tilløbende gider høre.

Aspargesrodshøst

Næste side »