sommer


En meget mærkelig aspargessæson. Bekræfter at selv om jeg tror, jeg er den, der ved mest om asparges her i landet, så bliver jeg bare bombet med nye vinkler og overraskelser på denne fantastiske grønsag. Vores køkken, som jeg gerne vil kalde det med al den hjælp, mange har givet mig, her sidst Kokkefonden, spiller fantastiskt. Kenneth Frausing er i den sammenhæng guld værd, for ligesåmeget jeg ved om asparges, ligesålidt ved jeg nok om at drive et køkken. Men det skal nok komme.

Lige nu sidder jeg også og tænker på, hvad det er for et landbrug, jeg har med at gøre. Tænker på den ro og tid til for eksempel hver dag at sove til middag, som min far tog sig. Jeg synes, at jeg nogen gange er meget på. Prøver at styre tungen lige i forhold til fjernsyn, radio, artikler – senest Lars Dahlagers i Politiken: Men ligegyldigt om jeg er tilfreds (det er jeg mest), kommer jeg til at tænke Magrittes pibe (ceci n’est pas une pipe). Mit liv er mit liv, ikke det billede jeg ser af det.

Slukker og lukker aspargessæson med en fest – se her, smutter med mine to søde drenge en ferietur til Letland og besøger mine fantastiske medarbejdere. Skal nok lige opdatere inden. Og der foregår jo altid lidt på Facebook. Produktliste er lidt kort nu, men skynd jer at nyd de sidste asparges, og så kører vi vildt med hyldeblomst i den kommende uge.

009

Hyld

krudt og ukrudt

krudt og ukrudt

Salsola soda eller Barba di frate

Salsola soda eller Barba di frate

citrongræs

citrongræs

Reklamer

Næste fredag d. 31.5.kl 19, har jeg indbudt til Asparges, linemuslinger og champagne:

Vi mødes klokken 19. Jeg byder velkommen og fortæller lidt om, hvad jeg mener mit liv og arbejde her går ud på.

Hurtigt kaster vi os ud i markerne og høster eller prøver at høste asparges, blander sikkert lidt skaldyr ind i snakken, da vi jo befinder os på gammel havbund, med tidligere rigtigt mange skaldyr. Vi går hjem i laden, og Kenneth Frausing (tidligere souschef på Formel B ) vil trylle for os med rigtigt meget asparges og rigtigt mange muslinger.

Lad være med at spise hjemmefra. Til at skylle ned med er masser af koldt vand og kølig champagne, venligst hjulpet frem af Mads Rudolf – Petillant. Under spisning vil blive krydret med lidt relevant debat og andre indslag.

Der vil efterfølgende kunne købes både champagne,asparges og aspargesøl til at bringe hjem.

Der kan tilmeldes indtil fredag middag her

Desværre er Erling fra Villerslev blevet indlagt, men jeg holder fast i indholdet, både tematisk, som det vi får indenbords.

Hvide, Tykkegrønne, grønne præsenteret af Andrejs, Janis og Nawroz

Jeg synes da godt nok den globale opvarmning, set fra min synsvinkel, lader vente på sig. Magen til frustrationsskabende forår har jeg da aldrig oplevet.

Asparges er lige gået godt i gang her på Brogård, og puslespillet om at få dem fordelt kører rimeligt – jeg gør mit bedste. Mine medarbejdere Juta, Liga, Andrejs, Sandijs, Janis, Nawroz høster på livet løs. Torben renser ukrudt og passer det grove, Kenneth laver gode retter i mit nye køkken og kører varetur af og til. Stort at jeg har fundet ud af at jeg kan overlade kørslen til andre, og at jeg ikke aner en kæft om at drive et køkken.

Jeg mener, så er der da håb om ,at jeg måske kan lære det.

En ny ting er, at jeg er blevet autoriseret hampedyrker – husker de flotte planter fra min barn- og ungdom. Det er dog ikke noget man bliver skæv af, den type her, – kun måske af at kigge op på.  Sidste nyhed herfra er at mine små kørvelroer på mark 11 gror, og jeg har spist nogle få. De er sjove.

Se hele den opdaterede produktliste her

 

Hvide, Tykkegrønne, grønne præsenteret af Andrejs, Janis og Nawroz

Hvide, Tykkegrønne, grønne præsenteret af Andrejs, Janis og Nawroz

asparges, muslinger

asparges, muslinger

10 drueblomster

10 drueblomster

lammefjordshamp

lammefjordshamp

Jeg sælger primært til restauranter og virksomheder, men private kan bestille grøntsager til afhentning mod forudgående aftale.

Ring og bestil på telefon: 2046 8443 eller send din bestilling til: info@asparges.com

Aspargessalg til private
Ring eller sms: Navn, mængde, dag, tidspunkt , telefonnr. Minimum bestilling 2kg af de enkelte afvejninger. Priser: Hvide kl 1 og tykke grønne – 100kr/kg. Hvide kl2 og grønne 75kr/kg. Bestil helst et døgn før. Hvis du ikke hører noget , kommer du bare og henter.

ASPARGES.
Hvide, klasse 1 og 2
Tykke grønne
Grønne
Lilla (ganske få)

KARTOFFEL
Æggeblomme

Asparges

Bintje

Ballerina

Rooster

Salad Blue

Vitelotte 
- spørg størrelse.

RØDDER

Selleri, ml og store

Skorzonerrod små m. top

Persillerod små, ml. med top

Kålrabi mini/ml/ lidt endnu

Jordskok ml /stor 3 forskellige

Peberrod

LØG

Røde , forårsløg

Hvide kg ml, st, forårsløg

Hvidløg knold, nye med top, som små forårsløg

Porre – finger og små, mikro

SALAT

Romaine, små i grøn og rød

KÅL

Grønkål, små skud

Rød grønkål, små skud

Spidskål  små

DIVERSE URTER

Fuglegræs
gåsefod
vinterportulak
mælkebøtte
skvalderkål
pengeurt + blomst
rødknæ (vild syre)
havesyre
spansk kørvel
kørvel – blomst
gærdekørvel
rølikke
græsk karse , blomst
vinterkarse

agerstedmoder
monarda,
vellugtende aftenstjerne – blomst
purløgblomst/knop
små koriander

FRUGT

Rabarber

MOST

Æble i 5 ltr karton eller 0,75 ltr flaske
Alle produkter fra her, bortset fra kg.vare i gulerod (Gulerodsgruppen), alm. løg fra Karsten Andersen, rødbede, pastinak, persillerod  fra Boje Skytte, Lammefjorden og æbler/pærer fra Kjeld Petersen  eller hans søn i Hørve, rabarber fra Michael Christiansen .

Der sker så meget bare vi er væk et øjeblik. Blev inviteret til Færøerne for at møde nogle landmænd og måske komme med nogle ideer til at lave f.eks. grønsager. Frustreret over aspargessæsonens forsinkelse og beæret over at Leif Sørensen og Johannes Jensen fra Hotel Foroyar mente, at jeg kunne bidrage med noget som helst, tog jeg chancen. Og det var fantastisk. Jeg, der troede, at jeg levede på kanten af det mulige omkring grønsagsproduktion, blev bjergtaget af Færøerne og endnu mere disse mennesker, som med livet som indsats, bogstaveligt ment, har bosat sig her.

Mange ting gror der allerede og færingerne ved selvfølgelig meget mere om det end jeg gør, så det er kun småjusteringer der skal til for at det bliver rigtigt godt og så lidt turden ændre adfærd lidt.Fandt den der sjove plante som I kan se – Nordisk Hestetunge, Østersurt. Stjal 20 små kimplanter – ud af flere hundrede i en meget tæt klynge, hvor de tre måske havde klaret den, men jeg ved det godt. Undskyld natur.

Har en lille konkurrence, hvor man kan vinde 6 aspargesøl fra Herslev, hvis man kommer først med at fortælle mig hvad plante jeg fandt tæt på Østersurten hedder.

Glæder mig til at komme derop igen. Måske skal jeg have øl med derop.

Og så kom aspargeshøsten i gang. Den 20. maj var der meget fuld skrue. Produktionen steg fra 60 til 800 kg om dagen på ganske få dage. Aspargesfesten  var et bugnende aspargesfad, med – lige  i skabet – aspargeshotdogs og glade gæster, der faktisk var rigtigt gode til stikke asparges også.

Apropos hotdogs så kvitterede Tjika med 9 hvalpe, hvoraf de tre døde, så nu er der 6 dejlige hvalpe på 4 uger med fuld skrue. De tre hunhvalpe er  afsat, men tre hanner er til salg for 5000 kr pr stk, vaccineret, chipset dog uden stamtavle, og Tjika og hvalpenes far er rigtig gode familie og jagthunde.

Der sker så meget nu vi er her. Vi har mælkesyregæret 40 kg asparges med hjælp fra Espen Laulund fra Chr. Hansen, det bliver det  nye store jeg skal lege med, i alle grønsager. Nikolaj Kirk har været i Mongoliet, og han siger at det var en eller anden mongolsk bonde, der startede alt det det mælkesyregæring ved at lægge løg ind i vommen på en død ged. Så kørte det bare og så blev det bredt lidt rundt i verden med Djengis Khan.

Så for at kunne lege ordentligt, bygger vi et køkken.  Dragsholm Sparekasse, Realkredit Danmark har velvilligt stillet en masse penge klar til projektet, et kølerum, solcellepaneler og frokoststue til vores kære medarbejdere. Håber alle myndigheder kan bakke op også, for vi vil virkelig gøre vores ypperste for at det bliver forsvarligt og brugbart, for vi er nødt til at tænke på vores spændende fremtid. Der er stor interesse fra alle mine kokkevenner og Elektrolux  har været meget hjælpsomme også omkring indretning og sån.

Da det har været Sct. Hans, er aspargeshøsten slut, så de næste 14 dage er det lidt på slapperen med lidt såning o.s.v. til efterårets grønsagskampe, det ser meget godt ud, og kartoflerne har fået masser af vand , så de bliver rigtigt gode og rigtigt dyre og i rigelige mængder. Smutter til Irland på drengetur med Lucas og Bum.

Den 1. august kan restauranter komme an igen.  Vi er klar med meget, men jeg vil opdatere produktliste ca. 6.juli.

Den 4. august holder jeg – SANSEWORKSHOP – sammen med Akinyi Nyawade, der vil hjælpe deltagerne ind i den afrikanske dans og Siff Holst, der vil fortælle om hvordan kroppen får den energi, den skal have til f.eks. at danse uden at overdosere med sukker. Detaljer vedr. arrangementet og tilmelding kommer også 6.juli.

Landmand – Johannes fra Midtstuen , Sandø , Færøerne

Johannes har en kommen:græsmark, det heldige asen

Nordisk Hestetunge

Predators

Mand med asparges

Fokus

Jeg sælger primært til restauranter og virksomheder, men private kan bestille grøntsager til afhentning mod forudgående aftale.

Ring og bestil på telefon: 2046 8443 eller download den seneste produktliste i word-format, udfyld den med din bestilling og send det til: info@asparges.com

Kartofler
Bintje, asparges, æggeblomme, roseval, marabel

Knolde
Selleri (tennisbold og mindre)
Gulerod kg varer og guerande(chantenay-form) med top
Beder  rød, gul stribet i kg.
Jordskok, meget små
Pastinak kg
Persillerod  kg

Porrer
i finger og tynde

Løg
Hvid, rød med top, tørre, spørg

Kål
Grønkål
rød grønkål
rød russisk grønkål
fjerkål
sortkål
Rød spidskål, små alm. spidskål, vinterhvidkål, fodermarvkål

Majs
mini, store

Vilde urter 
Gåsefod
Fuglegræs
Pengeurt
Musevikke
røllike

Krydderurter  
Rucola (vild)
br. Fennikel
mynter
gul merian
timian
sødskærm
løvstikke
syre
Rødknæ

Blomster
Kål
Ræddike
Purløgblomst
kinesisk purløgblomst
dueurt

Frugt
Æbler
Pærer
Mirabel
hyld

Most
0.75 / 5 ltr  æble

Sankt Hans. Den dag aspargeshøsten stopper. Fred og ro til aspargesplanterne, så de kan vokse sig stærke til næste års produktion fra først i maj. Søren Frank fra Berlingske og Niels Lillelund, Jyllandsposten ringede begge til mig den 24.6. efter de sidste asparges var høstet og spurgte, om de kunne købe nogle kg. Det lykkedes, men de får kun to stjerner for deres sæsonbevidsthed.

Ebberød Bank?
Det har været endnu en fantastisk sæson. Vi er alle trætte. Mine letter rejser hjem, sammen med Bualoi og vore børn tager vi til verdens mest regnfulde sted, Bergen, mens Vincent fra Dublin passer stedet her sammen med Tjika. Og så er det tid til brok. Hvorfor skal det være så besværligt at have ansatte fra andre EU-lande? Vi – og de – bruger alt for megen tid på at få papirer på plads, tid vi burde bruge på at producere, f.eks asparges. De yder en brav indsats på noget, som ingen danskere efterhånden gider røre ved. Bualoi, min kone fra Thailand, har nu brugt 6 år af sit liv på at lære dansk og lave nordiske grønsager selv i de sure kolde vintre til verdens bedste køkkener. Alligevel kan hun ikke efter 4 måneder få behandlet sin forlængelse af familiesammenføring, fordi Søren Pind ikke ansætter nok folk i Udlændinge”service”.

Vi har sgu da betalt 1725 kroner i gebyr og det tager vel ti minutter at tjekke data –eller hvad? For at få lov til at rejse på ferie i Norge, skal hun så dobbeltbelaste Politiet og udlændingservice med at få en indrejsetilladelse, fordi hun ikke har gyldig opholdtilladelse.

Ebberød Bank. Jeg er flov over Danmark. Lad os bygge et land på andet end skepsis. Og lad os få lov og tid at gøre det alle sammen vi er gode til. Jeg har dog håb. Jeg skal mødes med borgmester Søren Kjærsgård i Holbæk for at snakke om problemerne vedr. udenlandsk arbejdskraft. Ved ikke, om der er håb vedrørende Udlændingeservice og Søren Pind. Tak for hjælpen: Juta, Andrejs, Arturs, Baiba, Sarmite, Sandiz, Vincent og Bualoi, I har gået i alt 1600 km for at høste ca. 800000 stykker asparges. Og undskyld at der var 500 kg. asparges, der røg ud til mine køer, fordi jeg ikke fik dem solgt i tide. Det sker ikke næste år. Hvorfor – vil jeg ikke afsløre endnu.

Tak
Tak til alle restauranter, Din Baghave, KC-frugt og alle de andre som har hjulpet med at spise over 25 ton asparges i år, og tak fordi I alle er så søde – også til at betale – det er en fornøjelse at handle med jer. En særlig tak til Jeppe fra Hotel Arctic i Illulisat – Grønland, for lån af dine dejlige drenge Miki og Bent (kokkeelever), der var i praktik her og lavede fremragende havkat og aspargesret og bedstemorkage til os og de andre udlændinge. Og så tak til min familie for at have gennemlevet endnu en aspargessæson med mig. Flot.

Glæder mig til nye udfordringer, snarest efter ferien i Bergen – ca. 10. 7. Til den tid vil jeg opdatere produktliste- og der bliver pænt med kartofler, kål løg, porrer , salater og andet guf, kan jeg love.

Asparges, østers, cremant, jordbær - fyraften

Mormorkage, kvan, rabarber, jordbær, pisket letmælk

Miki og Bent

Vilde løg

Håb

Næste side »