forår


En gang med jævne mellemrum er det vigtigt lige at kigge  sin egen afføring igennem, få en snak med sin læge, tjekke op på maskineriet, så at sige.
Tallene fra blodprøver viste alt ok, bortset fra at eet af kolesteroltallene var lidt for højt. Den unge lægevikar fortalte,  at jeg skulle holde lidt igen med for meget æg og evt. Kærgården (nejbrugerhanvirkeligdet? Vilmangesigevedjeggodt), og jeg fik en tid hos Lars – min læge.

Besøget hos Lars var rigtigt fint med snak og undersøgelse af prostata ( en dobbeltundersøgelse, der bekræftede for mig , at jeg er mest til kvinder). Snakken var lidt om mit liv (børn, skilmisse,fars død,arbejde, prostatakræft, mad , drikke,fysisk aktivitet, stress) og spørgsmål om kolesterol. Tallet var lidt, men ikke unormalt højt. Jeg havde talt alkoholgenstande over tre uger og havde ligget mellem 20 og 24 genstande. Det fik så Lars til at sige , at det kunne være forklaringen på det lidt høje kolesteroltal, fordi leveren ikke arbejder specielt godt med fedtnedbrydning på alkohol.

Det er da en god nyhed: Så kan jeg godt stadig spise æg. Har lige fået 30 (til hele familien) af min gode ven Carl-Bent i bytte for noget grønt. Grønt og kartofler – alt det sunde (nåh, nej –det må jeg jo ikke sige) får jeg rigeligt af, –  bevægelse og sundt stress osse.

Og så drikker jeg nok for lidt  –  vand.   Og vandet i Gislinges haner er helt i top, selv på trods af os bønder.

Tænker lidt på min far, der døde for snart et år siden – 91 år gammel. Han ville gerne have blevet her i dag, det er sikkert,.Alligevel havde han haft et rigtigt godt, men også indimellem – et hårdt liv. Men da han var 57 – som jeg er nu – var der fuld fart på fra marts til september. Alligevel gjorde han noget, som jeg misunder ham og som viste overskud. Han gjorde noget så mærkeligt, som at : ”Sove til Middag.”

Det går ud på at han, en halv time fra 1230 til 1300 lagde sig ned på sin sofa– og sov. Ingen åndssvage børn,ansatte eller koner måtte forstyrre. Ingen telefonopkald, ingen Facebook,TV2-NEWS , ikke engang et lille smsbeskedtjek . Kun sove – en halv time. Og fra oktober til marts, gik han rundt og kløede køerne bagi og gik på jagt og spillede kort med vennerne og så TV-avisen hver aften.

Den går ikke i dag: Hele vinteren bliver jeg ringet op næsten hver dag af (af mig) kendte og ukendte kokke og andet godtfolk, der ringer og spørger : Hvad har du af friske urter ude i din have? Er der noget frisk hamp,jeg kan lave øl med f.eks – i din have?

Det er ikke en have,- det er store marker. Og så er det for helvede vinter!!

Eller er det nu det?

Næøh!

Jeg render rundt og høster friske porrer i alle størrelser, kørvel,gulerod,kål i alle former, karse, rosetkarsevinterkarse, løg – forårsløg?, hvidløg, blade og knolde fra rødbeder, fennikel og sugerør.. Og skal have opdateret mit sprøjtecertifikat, podet og beskåret træer og buske, plante skov og lave markplaner.

Til MadMondays på Kadeau i morgen, til Færøerne i midten af marts og i radioen og snakke om hamp.

Alle snakker hamp i øjeblikket, så de bliver helt skæve af det. Dog blev det ikke til hampesugerør til Noma i denne omgang (valgte tagrør i stedet), måske hamperør kan bruges til at sniffe et eller andet fra en af Nomas naboer.

tv2claus

Claus Henriksen i TV2

Hamp bliver stort. Ligesom kål og porrer. Det skal ned i maven, skal det.

Jeg ved ikke om det er sundt noget af det. Det er ikke min opgave. Jeg går kun efter om det er sjovt at dyrke, og om det smager godt efter min mening. Og så at det ikke er helt vildt giftigt. Den hamp, jeg dyrker er med lavt THCindhold (det du bliver skæv af). Jeg tror på at det, det gælder om, er at spise så meget forskelligt, som er flot,sjovt , smager godt ,giver god hygge sammen med andre at spise og så evt. tage en lille morfar bagefter.

Jeg håber I forstår, at jeg egentlig er tilfreds med mit liv med små justeringer i retning af mindre  alkohol, mere vand og en lille middagslur af og til (da jeg er selvstændig, kan jeg jo bare gøre det) mere hamp og endnu flere produkter fra mine marker fremover. Tjek produktlisten nu og senere her på sitet. Nyd det gode vejr.

Løg/porre til sække. Læs artikel af Eva Helbæk

Løg/porre til sække. Læs artikel af Eva Helbæk

Fløjlsfod på Hyld.

Fløjlsfod på Hyld.

Rødknæ og GreenMeatrædikke.

Rødknæ og GreenMeatrædikke.

Stribet Bede.

Stribet Bede.

Barbabietola – Tonda di Chioggia.

Barbabietola – Tonda di Chioggia.

Harer elsker osse mine porrer.

Harer elsker osse mine porrer.

Rosso lungo-løg.

Rosso lungo-løg.

Vinterporre.

Vinterporre.

Så mange betydelige ting er sket siden mit sidste indlæg. Har hver dag den tanke, når jeg oplever noget småt og stort – en lille koriander , der har klaret vinteren, en nyfødt kalv, der står og vakler – det skal jeg lige fortælle min far. Underligt, han er der ikke , og så dog måske alligevel- i hvert fald inde i mig. Jeg kan mærke, at jeg skal tænke mig om. Bruge min tid fornuftigt, glæde mig over mulighederne , som der er så mange af. Og alle de gode mennesker, tæt på og lidt længere væk , der er her og fylder mit liv ud.

Tak til Lammefjordens Grønsagslaug, Trine Krebs, Jacob Ilskov, Sonja Poulsen og  nok endnu flere for kontant støtte, i det projekt , der nok er det mest vanvittige , jeg har kastet mig ud i, nemlig mit køkken- Sørens Køkken. Tak alle , der hjalp med fundraisingmiddagen på Odd Fellow, og også til Mira Arkin og Mette Juulsgård og Martin Kaufmann  for  flotte beskrivelser af aftenen. Og så kom der 77.000 kr ind på aftenen, det er jo stort og meget forpligtende.

Er nu begyndt at putte arrangementer ind. SlowFood har budt ind på den 20.5. med dette arrangement, fredag den 31.5. kommer der også et aspargesarrangement. Frøsamlerne vil ud at besøge mig, og Indvandrerkvindecentret kommer på besøg til september. Så vil jeg også, hen på efteråret, lave en brøddag, med mine gode venner Erik Hinrichsen– bager  fra Gislinge – og Per Grupe, kornguru og skidedygtig til at bage. I dag blev jeg ringet op af én, der arbejder med sundhed og børn lokalt. Og går i gang med at syrne forskellige sager denne uge. Jeg skal nok fortælle meget mere.

Lige nu går jeg selvfølgelig og venter – på asparges. Tror lidt tidligere end sidste år. Sår lidt hestebønner, sødskærm, lægger løg og kartofler, og begynder  at plante asparges og kartofler ved  Dejligheden, TV2’s nye kanal Fri´s skønne lille sted ved Isefjorden. Glæder mig til at mødes med Lotte Skov og Elizabeth, den gode gartner.

På udlandsfronten er der en lille tur til London næste mandag med NOMA til forhåbentlig endnu et år som verdens bedste, det bliver sjovt. Jeg sender aspargesplanter til både Irland og Færøerne, og har også nogle gode Herkolimplanter til salg hvis nogen har lyst at puste mig i nakken. Og så kommer Johannes fra Sandøy (Færøerne) nok til pinse og besøger mig et par dage.

Alle urter vælter op, salaten  som blev plantet på billedet (plantemaskine under traktor) her, overlevede, men alle kål og salater var faretruende nær på at blive omsat af to rådyr, tre harer, to fasanhaner og fire skovduer , der mæskede sig i lækkerierne, en tidlig morgen. Det er derfor  Palæomad er en dødssejler, men det fatter fittnessforstyrrede københavnere ikke en skid om. Så derfor skal jeg nok fortælle mere om det herude fra virkeligheden, også om kartoflens velsignelser. Kommer til at løbe. Skal ud at høste små urter, plante selleri og sætte øremærker i en stakkels kalvs ører, og dens mor –  ”kuglefisken” mellem venner – bliver meget sur på mig, selvom det ikke mig , der har bestemt alt det her kontrol.

Se den opdaterede produktliste her

Hvidløg til folket

Hvidløg til folket

Løg sat for tre uger siden , med forvildet koriander. Om en måned planter vi agurk herinde

Løg sat for tre uger siden , med forvildet koriander. Om en måned planter vi agurk herinde

Nåhrr, mor skal nok ordne den grimme mand

Nåhrr, mor skal nok ordne den grimme mand

Overlevende kål

Overlevende kål

saltplantning

saltplantning

Skal vi dyrke pengeurt – eller vindmøller?

Skal vi dyrke pengeurt – eller vindmøller?

Små porrer, kørvel og Dammusling. En eller anden fugl strør dem rundt på mine marker. Kan de spises?

Små porrer, kørvel og Dammusling. En eller anden fugl strør dem rundt på mine marker. Kan de spises?

Røget hestefilet er blevet et kæmpe madpakke scoop her i huset. Gislinge Slagter har en fremragende udgave – indimellem nærmest i Kobekødkvalitet. Vi må jo gøre noget for alle hestefolkene, der med hvide plankenærmest- bindingsværkagtige konstruktioner og foldboldstadiumlyspaladser er ved at overtage hele landmiljøet. I disse tider kan man spørge: Skal de virkelig have EU-hektarstøtte til det, og skal vi andre bønder have EUstøtte til vores produktioner? Store stærke mænd og kvinder, der producerer noget så fantastisk  som fødevarer, ovenikøbet Venstrefolk de fleste. Hvordan kan man have noget så planstyret i en fri verden, det er jo værre end Sovjet. Og så kommer vores kære fødevareminister Gjerskov og vil tvinge os til gratis at afgive jord til folket og staten så alle fuldstændigt uhæmmet kan rende rundt på vores jorder og høste og sælge nordiske urter til NOMA, flot sejr i øvrigt, du er så sej ALI.

Hvis man som jeg har en hjemmeside, må man ikke vente et halvt år med opdatering, det ved jeg godt.  Vinteren var utrolig. Jeg høstede stor set alt, der normalt gror i oktober, fra mine marker indtil d. 20 januar, hvor Lucas (søn) og jeg tog til Thailand, mødte Bum (søn osse) og Bualoi og legede med tigre ,slanger og chili og plantede mango, røde bananer og granatæbler på Bualois nye land. Tog efter hjemkomst til Bretagne og hentede røde og blå kartofler, knoldgaltetand fra Loire, Rouge des Flandres kartofler i Normadiet og smagte øl i Westvleteren, verdens bedste siges der, de lokale er ikke helt sikre. I hvert fald en gimmick at få lov at smage.

Kartofler bliver stort
Kartofler bliver en stor ting i år. Har fået fat i Mandelkartoffel og Salad Blue fra Bitte på Larsviken og Rooster fra Meade i Irland. Æggeblomme bliver stort. Er lidt spændt på fremtiden for denne kartoffel, da den kun bliver lavet som økologisk læggekartoffel nu, og det kan gå galt i skimmel og virus, så jeg er ikke helt tilfreds. Den er svær at undvære i vores køkkener. Og Thomas Rode, som jeg holder meget af i øvrigt, du får mig aldrig omvendt til at synes at jeg skal holde mig fra kartofler, det fatter jeg ikke en meter af.

Køb asparges og aspargesaften
Vi har plantet 1,5 ha asparges Cumulus, Herkolim og lidt blå i midten af marts. De står fint oppe nu. Og – ja de andre asparges er begyndt at gro, så fra om en uge d.v.s. 15.maj skulle der gerne være stor fest.

Private kan købe ved henvendelse på:info@asparges.com eller tel 20468443/gerne sms. Min. afvejning 2 kg af henholdsvis grøn,  hvid og tyk grøn til 75, 100 og 100 kr. pr. kg.

Den 25.5. klokken 19 holder vi Aspargesaften hvor vi skal ud og stikke, skære, høste asparges og smage dem og aspargesøl så det trykker helt i maven. Prisen er 300 pr.person.

Læs mere her og tilmeld dig her.

Næste gang vil jeg fortælle om vores nye projekter. Nu vil jeg sætte mig ned og skrive ansøgning til jer alle sammen om støtte til mit ydmyge landbrug.

Spis en snegl

Lækre januarselleri

Kartoffelmarkforberedelser

Hvad er dette?


Spansk Kørvel - HMM!

Ulla Holm, kronikør, har skrevet en dybt uinteressant kronik i Politiken….. Den minder mig om, da jeg var ung student og skrev lange, lange breve med min gode ven Peter Carlsen.

Vi syntes vi var enormt kloge, og brevene var stort set indholdsløse, men vi legede med dem og kun til vores egen fornøjelse. Det er så åbenbart lykkedes Ulla at få Politiken til at trykke det, der egentlig kun burde være blevet på hendes egen computer. Den værste gang ”Erasmus Montanus” uden nogen form for aktuel viden om, hvad der foregår omkring det nordiske ”idefelt”.

”Jeg elsker hvide asparges – Hitler elskede kun hvide – ergo er jeg Hitler.”

Lad vær at læs det. Og Ulla! – skynd dig at blive færdig med dine studier, og få dig et ordentligt arbejde der kan åbne dine øjne for vores forunderlige verden.

Havde besøg af landbrugsministeren med følge. Håber de havde en god aften, sjovt med lidt god snak og gode spørgsmål. Glæder mig til det nye MadX, det må vi fødevaremedspillere prøve at bruge til noget.

Aspargesarrangement 1. juni er overbooket, så ikke flere tilmeldinger. Laver nok et arrangement i starten af august med lidt mere interaktivt indhold og lidt bredere fødegrundlag.

Dette indslag er mest ment for at gøre opmærksom på ny produktliste. Jeg har købt en fantastisk porremark af Storøhage Kartofler, porrestok er klar , det bliver fantastisk at forsyne Din Baghave og alle de dejlige restauranter med noget, der næsten matcher asparges, og så er porrestok jo også hvide. De små gulerødder fra Arne er ved at være klar.

Se i øvrigt Arne og alle os andre fra Lammefjorden i tv programmet ”Der var engang.” Det bliver sendt på TV2 Øst den 25. maj sidst i 19.30-udsendelsen, den 26. maj kl. 11 og den 28. maj kl. 20.

Dejlige hvide nordiske asparges og porrestok
Salome – med hvid bluse – og hvide porrer..
Pengeurt – små fine hvide blomster
Spansk Kørvel - HMM!

Spansk Kørvel - HMM!

Vellugtende Aftenstjerne - desværre ikke hvid

Græsk karse – ikke nordisk, ca. fra der hvor Rene Redzepis far kommer fra, men dog hvid

Kartofler (alle gamle):

Asparges
Æggeblomme
Vitelotte
Bintje

Knolde:

Jordskok rød, hvid,  tørret (smager som kokos) – slut på måneden

Rødder:

Gulerod m. top, små fra Arne Andersen
Havrerod
skorzonnerrod – snart i blomst rødderne er træge , men blomsterne bliver skønne

Asparges:

Hvid : 1. sortering (også hoveder), 2.sortering (tynde,skæve)
Grøn
Tyk grøn Lammefjord
Violet

Løg:

Rødløg m.top små
Hvide m. top
Zittauer / rødløg gamle – spirede
Hvidløg , som forårsløg , beg knold
Purløg/knop/blomst

Porre:

Mini  / store
Porrestok.

(Krydder)urter:

Fuglegræs
gåsefod
pengeurt
agersennep
vild rucola
spansk kørvel
kvan
løvstikke
esdragon
syre
rødknæ
monarda
gul merian
merian
marokkansk mynte
æblemynte,
salvie
– Spørg om andet.

Blomster:

Vellugtende aftenstjerne
Kålblomst
græsk karseblomst
purløg
spansk kørvel
– Spørg om andre.

Frugt:

Rabarber
Æble :Junami
Grønne jordbær, min
Most: 0,75 fl/5 ltr karton

Æble og most er  fra Kjeld  i Hørve. Rabarber fra Thorsgård. Gulerod fra Arne, Grønne jordbær fra Kjelds søn Peter.

Se produktlisten for maj her

Min ekskone havde et flot udtryk for farven af os nordeuropæeres hud – kartoffelfarvet. Det blev jeg lidt stolt af, men med billedet her af den darwinistiske kamp om ”the survival of the fittest” vil jeg måske højne hudbeskrivelsen til grisehudsfarvet, hvilket gør mig endnu mere stolt, da grise er meget kloge dyr, klogere end kartofler og mig selv og måske klogere også end Lars Løkke Rasmussen. Jeg siger det bare, – det med svin –  fordi min gode barndomsven Jørgen ved, at vilde svin er et kæmpe ”problem” i Sverige, hvor de må skyde dem dag og ikke mindst nat. De plaffer bare løs på ”lyden”, fordi der er for mange af dem. En lille opgave til de tofuspisende minkbevarere, hvis de får tid til at bevare andet end soja!

Opgaven for Lars Løkke Rasmussen er sammen med os bønder at udnytte den store ressource, som svinelort er, til andet end nedslidning af vejnettet og dårlig forårsluft. ”Nu er gyllen kommet” er blevet vores forårsmærke mere markant end stenbiderrogn. ”Det må vi kunne gøre bedre” sagde en anden statsminister. Gylle er guld.

rød grønkål søren wiuff

Den sidste røde grønkål i verden

Her på grøntfronten går det også skidt. Alt for mange produkter. Min kone og jeg ville jo gerne have haft tid  til at opleve det  spanske køkken op mod det der nordiske og Noma  som åbenbart ikke kan forbedre sig – eller os. Det vælter op med løg , hvidløg , porrer , purløg, kørvel og kålblade/blomster. Asparges kører fuldt og flot fra ca. Danmarks Befrielsesdag, måske lidt før.

Fødevareministerbesøg
På onsdag d. 27. april kommer Henrik Høegh – fødevareminister og hans følge af embedsmænd og medlemmer af fødevareudvalget på besøg. Jeg er dybt ydmyg og beæret og vil prøve at klare det på bedste Klods Hans måde, da, udover Charles Darwin, netop  Hans Christian Andersen er en af de store personligheder, der fylder mig mest med beundring. Måske vi skal snakke lidt Darwin, eller gylle, eller asparges.

Who fits?

Årets aspargesarrangement
Med stolthed vil jeg i øvrigt præsentere dette års aspargesarrangement på Brogård:1.juni er der alle de asparges med tilhørende aspargesøl man kan ønske at spise og drikke på en aften. I år under den tidligere Bocuse d’Or-verdensmester Jan Pedersens gastronomiske ledelse og med geniale variationer af tarteletasparges og andre ”løftede”  udgaver af traditionelle aspargesretter. Mens Jan tryller i køkkenet vil jeg turnere jer rundt i aspargesmarkerne. Tilmelding til arrangementet på info@asparges.com, og prisen er 300 kr. pr. person alt inklusive. Vi starter kl. 19. Ca. 3 timer, måske mere.

Den 10. juni laver Jan iøvrigt en aften også med asparges på Elverdamskroen. Mere om det senere.

Asparges og planter til salg
Til haveejere vil jeg lige sige, at der er aspargesplanter af sorten (min favorit) Herkolim til salg i øjeblikket. Ring evt. 20468443 eller mail. Og så at der er frit slag på aspargesprivatsalg fra ca. Danmarks Befrielsesdag. Bestil min. 2 kg af henholdsvis 1. klasse grønne / 75 kr. pr kg., hvide 100 kr./kg, tyk grøn lammefjord 100 kr.pr.kg./ 2. klasse hvide /tyk grøn 70 kr/kg. Evt. violette 125 kr.pr.kg.

Øvrigt privatsalg kun efter helt speciel aftale vedr. specialarrangement f.eks bryllup eller andet. Produktliste er beregnet til orientering til restauranter og lignende.

Køb det her
Nogle af vores produkter kan i øvrigt fås i det fremragende forretningsimperium Din Baghave, der nu breder sig videre sydpå til Amager også. Hvem ved – måske fortrænger de de vilde svin i Sverige.

Hurra for mig
I dag den 23. april er det min fødselsdag. Skal spise rigtigt mange asparges med familien, om jeg så skal grave dem op med trøffelsvinet. Og så slagter jeg en kanin til. Det bliver godt.

Slut. Prut.

Fuglegræs og mynte kæmper om pladsen

Miniporrer søren wiuff

Miniporrer snart med med løg

hvidløgsplanter søren wiuff

Hund og hvidløg

Rød løg og gul løg

Selv når naturen snerrer ad os, rummer den rigdomme, vi bør glæde os over. Kan vi vente kommer alt af sig selv. Nu er der asparges til alle. Se den seneste produktliste på hjemmesiden.

Jeg kører mere eller mindre til restauranterne fra dag til dag, og private kan som altid bestille min. to kilo, som kan afhentes her på Brogård.

Hvad er smukkere end asparges?

Spiselige morkler

Næste side »