asparges


Endnu en aspargessæson er gennemlevet, som altid med stor forventning, forundring, frustration, begejstring, stolthed , irritation, lange nætter og til sidst en mæt tomhedsfølelse som efter den store fest, hvor alle gæsterne er taget hjem.

Det skal selvfølgeligt fejres.

På lørdag den 28.6. klokken 18 vil jeg fortælle den simple historie om aspargessæsonen, som så måske ikke er så simpel endda. Sammen med kokke fra Dragsholm Slot og Noma vil jeg præsentere jer for nogle af aspargesernes fantastiske kulinariske anvendelsesmuligheder, så I bliver stopmætte. Vi skal drikke aspargesøl og høøl fra Herslev, rosévin fra Frankrig, drinks på aspargesjuice, hyldeblomstdrik og grundvand fra Gislinge. Og en lille sang skal der nok osse blive. Husk evt. jakke og almindeligt robust fodtøj til tur i marken.

Ved særlige behov for hjælp sig lige til – alle er velkomne.

Vil du/I med er prisen 400 kr pr. person. Halv pris for børn (12 og nedefter) under 6 gratis. Tilmeld ved at sende mail med navn og hvormange til:
info@asparges.com  Sidste tilmelding 27.6. klokken 12.

Min hjemmeside bliver opdateret om en uge på alt det andet bras.

IMG_0035

Reklamer

Ring eller sms til 2046 8443: navn, mængde, dag, tidspunkt , telefonnr. Minimum bestilling 2kg af de enkelte afvejninger.

Priser: Hvide kl 1 og tykke grønne – 100kr/kg. Hvide kl2 og grønne 75kr/kg. Bestil helst et døgn før. Hvis du ikke hører noget , kommer du bare og henter.

asparges, muslinger

Næste fredag d. 31.5.kl 19, har jeg indbudt til Asparges, linemuslinger og champagne:

Vi mødes klokken 19. Jeg byder velkommen og fortæller lidt om, hvad jeg mener mit liv og arbejde her går ud på.

Hurtigt kaster vi os ud i markerne og høster eller prøver at høste asparges, blander sikkert lidt skaldyr ind i snakken, da vi jo befinder os på gammel havbund, med tidligere rigtigt mange skaldyr. Vi går hjem i laden, og Kenneth Frausing (tidligere souschef på Formel B ) vil trylle for os med rigtigt meget asparges og rigtigt mange muslinger.

Lad være med at spise hjemmefra. Til at skylle ned med er masser af koldt vand og kølig champagne, venligst hjulpet frem af Mads Rudolf – Petillant. Under spisning vil blive krydret med lidt relevant debat og andre indslag.

Der vil efterfølgende kunne købes både champagne,asparges og aspargesøl til at bringe hjem.

Der kan tilmeldes indtil fredag middag her

Desværre er Erling fra Villerslev blevet indlagt, men jeg holder fast i indholdet, både tematisk, som det vi får indenbords.

Hvide, Tykkegrønne, grønne præsenteret af Andrejs, Janis og Nawroz

Jeg synes da godt nok den globale opvarmning, set fra min synsvinkel, lader vente på sig. Magen til frustrationsskabende forår har jeg da aldrig oplevet.

Asparges er lige gået godt i gang her på Brogård, og puslespillet om at få dem fordelt kører rimeligt – jeg gør mit bedste. Mine medarbejdere Juta, Liga, Andrejs, Sandijs, Janis, Nawroz høster på livet løs. Torben renser ukrudt og passer det grove, Kenneth laver gode retter i mit nye køkken og kører varetur af og til. Stort at jeg har fundet ud af at jeg kan overlade kørslen til andre, og at jeg ikke aner en kæft om at drive et køkken.

Jeg mener, så er der da håb om ,at jeg måske kan lære det.

En ny ting er, at jeg er blevet autoriseret hampedyrker – husker de flotte planter fra min barn- og ungdom. Det er dog ikke noget man bliver skæv af, den type her, – kun måske af at kigge op på.  Sidste nyhed herfra er at mine små kørvelroer på mark 11 gror, og jeg har spist nogle få. De er sjove.

Se hele den opdaterede produktliste her

 

Hvide, Tykkegrønne, grønne præsenteret af Andrejs, Janis og Nawroz

Hvide, Tykkegrønne, grønne præsenteret af Andrejs, Janis og Nawroz

asparges, muslinger

asparges, muslinger

10 drueblomster

10 drueblomster

lammefjordshamp

lammefjordshamp

Jeg sælger primært til restauranter og virksomheder, men private kan bestille grøntsager til afhentning mod forudgående aftale.

Ring og bestil på telefon: 2046 8443 eller send din bestilling til: info@asparges.com

Aspargessalg til private
Ring eller sms: Navn, mængde, dag, tidspunkt , telefonnr. Minimum bestilling 2kg af de enkelte afvejninger. Priser: Hvide kl 1 og tykke grønne – 100kr/kg. Hvide kl2 og grønne 75kr/kg. Bestil helst et døgn før. Hvis du ikke hører noget , kommer du bare og henter.

ASPARGES.
Hvide, klasse 1 og 2
Tykke grønne
Grønne
Lilla (ganske få)

KARTOFFEL
Æggeblomme

Asparges

Bintje

Ballerina

Rooster

Salad Blue

Vitelotte 
- spørg størrelse.

RØDDER

Selleri, ml og store

Skorzonerrod små m. top

Persillerod små, ml. med top

Kålrabi mini/ml/ lidt endnu

Jordskok ml /stor 3 forskellige

Peberrod

LØG

Røde , forårsløg

Hvide kg ml, st, forårsløg

Hvidløg knold, nye med top, som små forårsløg

Porre – finger og små, mikro

SALAT

Romaine, små i grøn og rød

KÅL

Grønkål, små skud

Rød grønkål, små skud

Spidskål  små

DIVERSE URTER

Fuglegræs
gåsefod
vinterportulak
mælkebøtte
skvalderkål
pengeurt + blomst
rødknæ (vild syre)
havesyre
spansk kørvel
kørvel – blomst
gærdekørvel
rølikke
græsk karse , blomst
vinterkarse

agerstedmoder
monarda,
vellugtende aftenstjerne – blomst
purløgblomst/knop
små koriander

FRUGT

Rabarber

MOST

Æble i 5 ltr karton eller 0,75 ltr flaske
Alle produkter fra her, bortset fra kg.vare i gulerod (Gulerodsgruppen), alm. løg fra Karsten Andersen, rødbede, pastinak, persillerod  fra Boje Skytte, Lammefjorden og æbler/pærer fra Kjeld Petersen  eller hans søn i Hørve, rabarber fra Michael Christiansen .

Så er der aspargesfest igen. Kom ud og hør om den fantastiske asparges og lidt om hvad der måske vil ske på Brogård i fremtiden.

Vi skal smage, rage, høste, stikke, skrælle, knække, drikke og måske synge om asparges.

Kapable kokke i form af Rasmus Leck Fischer og Kondo Sasaki fra NaCl vil henføre dig kulinarisk, og det bliver vildt, siger de.

Velkommen. 60 pladser. Pris 300 kr. som betales ved tilmelding her.

Tid og sted: Fredag 25.5.2012 klokken 19.00 hos Søren Wiuff, Brogård, Strandvejen 1, 4532 Gislinge.

Sankt Hans. Den dag aspargeshøsten stopper. Fred og ro til aspargesplanterne, så de kan vokse sig stærke til næste års produktion fra først i maj. Søren Frank fra Berlingske og Niels Lillelund, Jyllandsposten ringede begge til mig den 24.6. efter de sidste asparges var høstet og spurgte, om de kunne købe nogle kg. Det lykkedes, men de får kun to stjerner for deres sæsonbevidsthed.

Ebberød Bank?
Det har været endnu en fantastisk sæson. Vi er alle trætte. Mine letter rejser hjem, sammen med Bualoi og vore børn tager vi til verdens mest regnfulde sted, Bergen, mens Vincent fra Dublin passer stedet her sammen med Tjika. Og så er det tid til brok. Hvorfor skal det være så besværligt at have ansatte fra andre EU-lande? Vi – og de – bruger alt for megen tid på at få papirer på plads, tid vi burde bruge på at producere, f.eks asparges. De yder en brav indsats på noget, som ingen danskere efterhånden gider røre ved. Bualoi, min kone fra Thailand, har nu brugt 6 år af sit liv på at lære dansk og lave nordiske grønsager selv i de sure kolde vintre til verdens bedste køkkener. Alligevel kan hun ikke efter 4 måneder få behandlet sin forlængelse af familiesammenføring, fordi Søren Pind ikke ansætter nok folk i Udlændinge”service”.

Vi har sgu da betalt 1725 kroner i gebyr og det tager vel ti minutter at tjekke data –eller hvad? For at få lov til at rejse på ferie i Norge, skal hun så dobbeltbelaste Politiet og udlændingservice med at få en indrejsetilladelse, fordi hun ikke har gyldig opholdtilladelse.

Ebberød Bank. Jeg er flov over Danmark. Lad os bygge et land på andet end skepsis. Og lad os få lov og tid at gøre det alle sammen vi er gode til. Jeg har dog håb. Jeg skal mødes med borgmester Søren Kjærsgård i Holbæk for at snakke om problemerne vedr. udenlandsk arbejdskraft. Ved ikke, om der er håb vedrørende Udlændingeservice og Søren Pind. Tak for hjælpen: Juta, Andrejs, Arturs, Baiba, Sarmite, Sandiz, Vincent og Bualoi, I har gået i alt 1600 km for at høste ca. 800000 stykker asparges. Og undskyld at der var 500 kg. asparges, der røg ud til mine køer, fordi jeg ikke fik dem solgt i tide. Det sker ikke næste år. Hvorfor – vil jeg ikke afsløre endnu.

Tak
Tak til alle restauranter, Din Baghave, KC-frugt og alle de andre som har hjulpet med at spise over 25 ton asparges i år, og tak fordi I alle er så søde – også til at betale – det er en fornøjelse at handle med jer. En særlig tak til Jeppe fra Hotel Arctic i Illulisat – Grønland, for lån af dine dejlige drenge Miki og Bent (kokkeelever), der var i praktik her og lavede fremragende havkat og aspargesret og bedstemorkage til os og de andre udlændinge. Og så tak til min familie for at have gennemlevet endnu en aspargessæson med mig. Flot.

Glæder mig til nye udfordringer, snarest efter ferien i Bergen – ca. 10. 7. Til den tid vil jeg opdatere produktliste- og der bliver pænt med kartofler, kål løg, porrer , salater og andet guf, kan jeg love.

Asparges, østers, cremant, jordbær - fyraften

Mormorkage, kvan, rabarber, jordbær, pisket letmælk

Miki og Bent

Vilde løg

Håb

Næste side »