Den sidste ko på Lammefjorden.

Den sidste ko på Lammefjorden.

Hvor svært kan det være:

Sætte sig ned, tænke. Så lige lave en status på, hvor jeg er henne.

Skægt nok , er det altid nemmest, når det hele kører, spiller og selvtilfredsheden oser ud af kroppen. Men efter en ekstrem flot aspargessæson (tak til mine medarbejdere), gik mine marker i udtørring, og jeg fik ikke vandet, det jeg kunne og skulle. Og det skal jo forstås sådan, at mit overblik ikke var godt nok. Min koncentration lå på de fantastiske asparges, jeg var ikke på beatet omkring alt det andet. Kort sagt: Jeg led af dårligt overblik, mangel på beslutsomhed, ventede for længe med at gøre noget, idet jeg manglede arbejdskraft til andet end asparges. Endnu kortere sagt: Dårligt landmandskab.

Det kan være svært at komme fri af dynen, men når jeg nu har en gård med mennesker, dyr og planter, så står det hele der om morgenen stadigvæk, når jeg vågner.

Har fået lettet dynen lidt. Har kigget mig i spejlet. Har set at Arbejdstilsynet kommer på besøg på fredag, hvilket har sat en masse fornuftige ting i gang for mig selv og mine folk her på stedet. Jeg glæder mig faktisk til besøget.

Køer vil osse spise lækkert.

Køer vil osse spise lækkert.

Mine 20 herefordkvæg har virkelig manglet foder på markerne i sommer. Alt var tørret væk midt i juli, og da må jeg ikke vande. Vi måtte fodre med gamle kartofler og tage fra den kommende vinters lager. Kalvene rendte ud under hegnet, for den tørre jord gjorde, at de ikke fik stød fra hegnet. For 14 dage siden lavede jeg så et lille regnestykke, hvor resultatet blev: Hver dag sætter jeg –mindst – 100 kr til på at have de smukke dyr, som får mig til at føle mig som en ”rig” rigtig landmand. Det er omkring 40.000 kr om året, op i CO2-regnskabets bæredygtige luft. Så nu har jeg solgt 16 dyr til min kollega Poul, som har flere hundrede dyr (og derfor måske kan få det til at løbe rundt. De sidste 4 dyr bliver slagtet 20.oktober. Og jorden bliver lejet ud til nogle dygtige hollandske kvægnaboer –Rein og Yke, og så nok til min ven Kenneth til flyveplads. Måske flippet det sidste, men det giver mening , for oprindeligt hed stedet ”Flyverstedet”, fordi der i 1960 var svæveflyveplads, og så osse fordi jeg elsker at flyve.

Som min produktliste antyder , er jeg da heller ikke på plantedelen gået helt i sort.

Og søde Eva Helbæk: Det her er sidste gang jeg beder dig om at lægge tekst og billede på min blog. Nu må jeg tage mig sammen, osse på det punkt.

Og kære køer (med klump i halsen): Tak for et enormt bidrag til min glæde, rigdom og stolthed over mit liv med jer her på Brogård. Det er med beslutsomt og fattet vemod, jeg siger stop som – måske den sidste rigtige kvægavler på Lammefjorden. Og det var jo det landbrug på Lammefjorden startede med –græssende dyr.

Nu er kun græsset tilbage.

 

 

Mega fennikelfrø.

Mega fennikelfrø.