Endnu en aspargessæson er gennemlevet, som altid med stor forventning, forundring, frustration, begejstring, stolthed , irritation, lange nætter og til sidst en mæt tomhedsfølelse som efter den store fest, hvor alle gæsterne er taget hjem.

Det skal selvfølgeligt fejres.

På lørdag den 28.6. klokken 18 vil jeg fortælle den simple historie om aspargessæsonen, som så måske ikke er så simpel endda. Sammen med kokke fra Dragsholm Slot og Noma vil jeg præsentere jer for nogle af aspargesernes fantastiske kulinariske anvendelsesmuligheder, så I bliver stopmætte. Vi skal drikke aspargesøl og høøl fra Herslev, rosévin fra Frankrig, drinks på aspargesjuice, hyldeblomstdrik og grundvand fra Gislinge. Og en lille sang skal der nok osse blive. Husk evt. jakke og almindeligt robust fodtøj til tur i marken.

Ved særlige behov for hjælp sig lige til – alle er velkomne.

Vil du/I med er prisen 400 kr pr. person. Halv pris for børn (12 og nedefter) under 6 gratis. Tilmeld ved at sende mail med navn og hvormange til:
info@asparges.com  Sidste tilmelding 27.6. klokken 12.

Min hjemmeside bliver opdateret om en uge på alt det andet bras.

IMG_0035