Så kom den periode på året, hvor det er på tide at vågne op, vænne sig til teknisk at stille urene frem og dermed hele sommeren konsekvent at – mangle en time. Et symptom på, at vi i vores tidsalder mener, vi skal kontrollere/have styr på alt – inklusive tiden.  Ikke desto mindre er jeg blevet et år ældre end sidste forår. Og det er meget anderledes end sidste år, og det var sidste år også, selvom meget ligner gentagelser. Grønkål ser meget anderledes ud i år end sidste år – se selv her:

De små overvintrede gulerødder er i år flottere end de foregående år, jordskokkerne lige nu meget friske, alle urterne, rosetkarse, mælkebøtte, koriander, kørvel og alt det vi ikke spiser er røde i bladene, en kuldeforsvarsmekanisme, der gør planterne mindre sårbare, ikke mindre spiselige.

Jeg er for få dage siden blevet bevidstgjort om en lille rigdom mere på mine jorder – et rødknæterroir, jeg siger ikke mer’. Blot et lille billede, og så kan jeg afsløre at hele planten er dybt spiselig, lidt syrlig/sød og søster/bror til havesyre.


Stenbiderrogn med alt godt fra marken

I dag har vi lavet sække, og Henning fra Lejre kom og hentede. Han havde taget en lille gave med, ca. 300 g. stenbiderrogn, han oven i købet havde hinderenset. Heldigvis skulle alle mine børn noget i dag, og også Bualoi skulle på besøg, så se lige hvad jeg lavede helt til mig selv:

Jeg hader opskrifter, så derfor meget udførligt: Udvendigt: 5 i 12 -”rød” rosetkarse, 5 over 12 – purløgløg, kl.1 – lurpaksmør forrest og ovnristede humpler rugbrød fra Bageren i Gislinge, kl.2 – koriander (beviset på at koriander er en fuldt tilpasset nordisk plante), kl. 3 – små rødløg fra Bøje og yderst – græsk karse. Kl. 4 – feld-vår-salat, kl.5. – Bintje- kartoffel. Kl. 6 – Mælkebøtte. Kl. 7 – rød jordskok, kl.8 – kørvel . Kl.9 –  Belidaæble fra Kjeld. Kl 10 – Porre. Kl. 11 – Rødknæ.

Den hvide masse i midten er ymer fra Arla, som jeg har drænet og rørt med K-salat majonæse og Domyati ost fra Nordex-Food, rød klat ovenfor selvfølgelig Hennings æg med lidt sydesalt fra Læsø i sidste sekund. I underkanten af den hvide masse, for at højne det nødvendige glykæmiske indeks i maden for sådant hårdtarbejdende folk som mig: rå smalstavede bintjekartoffelskiver (jeg kan virkelig ikke lide rå kartofler, men det her er ok), saltet en halv time, udvandet 10 minutter, marineret sammen med jordskok og Belida æble skivet i en lage af en lime og 100 g rørsukker i ½ time (afdrænet før servering – til mig selv!).

Dette billede er taget 20 minutter efter billedet af den fulde. Det skal dog ærligt siges at Bum (min yngste på 7) udover en pose Haribo blev bestukket med en skefuld rogn og lov til at se alt på børne-TV i aften mod at lade mig spise alt det andet i fred. Tak for lån af tallerken til Søllerød Kro.

Apropos: Michelin, kunstnere og kokke og alt for mange ord

Jeg har en hund , der hedder Tjika, det er en labrador og de æder alt. Hvis jeg smider et eller andet i dens madskål, så spiser den det – så er jeg kok.

Hvis jeg giver den et ben, så tager den det op i kurven og knurrer, hvis nogen kigger på den – så er     jeg kunstner.

Hvis den gør noget forkert – råber jeg : ”Dæk!” – så er jeg Michelin.

Tillykke til AOC!