Tak til Juta, Linda og Raivo for flot sang

Tak til Juta, Linda og Raivo for flot sang

Hvor blev vi dejligt fyldte og mætte af familie, venner og alle jer, der blandt mange andre har betydet noget for årets høst. Et meget gammelt taknemmelighedsritual, som burde afslutte årets arbejde og sende os ind omkring den vinterfyrede masseovn. Og der burde vi blive og spise kartoffel/jordskoksuppe med friskhakket grønkål, skære lunser af groftbagt brød og røget kalv og skylle efter med most ugæret eller gæret – læse, fortælle, synge og danse med vores børn til forårsolen vækker de grønne spirer igen.
.
Man har vel lov at drømme…

Jakob og Brian - aftenens gastronomiske dirigent og scenemester


Jakob de Neergaard!
En drøm og dog så virkelig! Fantastisk at opleve hans kulinariske opera, startet på en reciterende, eksotisk suppe på dyb, dyb klangbund, som optakt til det melodramatiske intermezzo med sommerfuglelette salater og tyndtskårne rodfrugter i i rå eller tilberedt kamp med ditto kartofler og kalven, så nænsomt stegt i to døgn. Respektfuldt også at tilberede frikadeller af kød og indre organer. Skurken, for sådan en findes altid, var ham, der havde glemt at nævne, at bønder elsker meget kartoffelmos. Himmelsk med hakket estragon og karse for dem som nåede at få – ikke rart for dem, der ikke.
.
Slutarien var voldsom dramatisk – kildespringslignende ”meget-moden-pære”-sorbet-tenor i duet med chokoladekage-baryton satte de få ned der endnu kunne stå i undrende begejstring. Jakobs scenemester Brian fuldendte denne totaloplevelse af Lammefjordens rigdomme.
.

Chokoladekage-barytonen satte de få ned der endnu kunne stå i undrende begejstring

Udover alt som kan takkes for, tak til Juta, Linda og Raivo for flot sang. Næste år kommer mange flere indslag.

.
Tak, tak, tak fra Bualoi og Søren!!!

..