Folketingsvalget er overstået, alle løfterne ligegyldige og glemt/tilgivet. Nu står den store prøvelse. Det, det drejer sig om, for at vi kommer videre, er at vi alle deltager i ansvaret med: 12 minutter?, mere i skat til de rige?, bilerne ud af byen?
Måske, men det vigtigste af alt er, at vi spiser mere kål.
Spis mere kål
Og hvordan gør vi så det ? Først og fremmest skal vi gøre det sammen. Kålens vej gennem fordøjelsessystemet efterlader markante, kan vi kalde det duftspor, helt fra mundhulen. Prøv med nybørstede tænder og ren mundhule at tungekysse den kæreste i dit liv, når hun netop har spist friske kålblade. Eller lige når du har puttet dig ind under dynen til hende og vil ligge i ske og mærker de sødlige lugt af de sidste duftspor fra kålen – forlade hendes krop i den anden ende.
Kålspisning er og bliver et fællesprojekt.
Bliv begejstret over skønheden
Det næste i processen er at blive begejstret over skønheden i kål. Kål er noget af det smukkeste, naturen har frembragt, med en underfundighed af former og farver, som faktisk året rundt bør begejstre selv den mest forhadte kålhader.
Lav mad med kål
Sidste og tredje trin er at lave mad af kål. Jeg faldt over et spørgsmål stillet på Facebook af Nose2tail om folks yndlingskålretter, og resultatet er de fleste åbenbart er mest vilde med de retter, hvor kål smager mindst af kål – altså det hvideste spidskål/hvidkål tilberedt voldsomt til stuvet kål eller brunkål.
Udfordringen består i at få den kraftige kålsmag , det bitre element ind i kålretterne, og så så skånsomt som muligt tilberede kål, så den rå kålsmag og bitterstofferne, sammen med alt det andet, vi nu vælger at kombinere kålen med, ender på et højere spiseplan til ren fornøjelse for os, der tør deltage.
Hvorfor kål?
Hvorfor skal vi spise kål? Jamen , det vigtigste har jeg jo svaret på. Det er flot og sjovt. Kig på mine billeder og lad dig inspirere, vel vidende at alt, du ser, faktisk kan spises. Du behøver ikke skrælle, pille ned, smide 80% ud og koge det hele væk til kålukendelighed. Husk i den forbindelse så lige på – og det kunne også gælde alle køkkenlederne rundt på kantiner og institutionskøkkener – at kål og jo mere groft det er, er hamrende sundt.
Læs mere her og så selvfølgelig mange tekniske links om sundhed og grov kål, jeg ikke vil dosere med.
At jeg har andet end kål og at al regnen ikke har slugt alt på sin på sin vej skulle gerne fremgå af min produktliste.
Tak til dejlige kvinder
Og så tak til indvandrerkvindecenterkvinder og børn, danske og thailandske dejlige ditta for en rigtig dejlig dag d. 10. 9.
Det sker igen næste år er vi enige om.
Og lige “lidt” mere kål
Og oven i al den gode kål vil jeg gå og længselsfuldt vente på at min gode norske veninde Ingunn Vestby vil lave et 3-dimensionelt, rundt vægtæppe med titlen : KÅL - Det bliver stort!
Nyd efteråret, den bedste årstid.














23. september 2011 at 10:57
Søren !!
KÅL ER GUD !!!!
23. september 2011 at 12:16
Kål er det bedst grøntsager vi kende og det skal spise rå og rå og rå……
Kål give os alt den gode benzin et god Danske summer skuld give os.
28. september 2011 at 14:37
Kære Søren.
Fra du var lille, har jeg fulgt din færden,
men aldrig har jeg hørt dig hylde fjærten -
før jeg læste dit septemberbrev om kål og “skokker”.
Hvor var det dog fornøjeligt – for pokker.
Af luft i maven kan man næsten blive svimmel -
slip den ud, men helst, hvor der er højt til himmel!
Jeg køber jævnligt grønt af dig -
du bør købe bog om “frie æg” af mig.
28. september 2011 at 16:28
Thomas , Francis og Jens.
Tak for kållektiv opbakning. Ja tænk hvad sån en skide grønsag kan gøre for poesien.
Søren.
28. september 2011 at 18:24
Ja, men jeg er da glad for, at jeg ikke var din dansklærer!!!
K.h.
Jens.
29. september 2011 at 08:20
Så køber jeg din bog Jens . Men det er ikke sikkert, at det hjælper på det danske.