Vinterhvidkål

Det skønneste sådan en vintermorgen er lige at snuppe 10 minutters rævesøvn, mens resten af familien farer rundt efter øjenbrynsplukkeudstyr, den rigtige sok, moonwalkertransformationspower-androidvåbenlaserspotlystrykknappen af en legoklods.

Bevidst udhvilet, men med et mentalt forspring til at klare hele dagen på fem minutter, fordi på de 10 minutter er alt lagt på plads. Altså gennemleve sit helligste livsprincip:

”Hellere ligge på lur, end ligge på den lade side”.

Den er god for markerne – vinteren
Jeg ved godt at det er lidt for meget at gøre det i månedsvis, så nu springer jeg ud , midt i vinteren: Det er en kold nyser, men den er god for markerne – vinteren . Gamle kartofler i jorden bliver dræbt af frosten, insekter, virus og bakterier får et knald. For første gang i 5 år får vi rigtig vinter, og det er godt for os på vore kanter. Men det er vigtigt at gøre sig klar, spænde elastikken.  Forestille sig at den 24. marts, ændrer alt sig fra hvidt til grønt, fra død til liv. Og det er i det vakuum, det korte øjeblik mellem død og liv at min ædleste opgave som landmand står sin prøve på at flytte balancen til min fordel.

Hvad vil I servere til sommer?
Der er ikke så meget at høste for tiden: Lagerfaste ting, som du kan se på produktlisten, og så skal jeg lege lidt, men mere om det om tre uger.

Claus på Dragsholm har lige fået de sidste bulgarske kæmpeporrer. Jeg ønsker mig noget mere plads, så jeg kan sikre mig og jer lidt flere produkter i den kolde vinter, for jeg kan gøre det meget bedre. Jeg har fået mange forslag fra flere af jer mine kunder til forskellige ting, jeg kan lave den kommende sæson. Det er meget værd for mig. Og hvis der er flere ønsker, må I meget gerne hive fat i mig nu, mens der er tid til at planlægge. En salat på jeres tallerken skal faktisk planlægges 4-5 måneder, før den skal serveres, jeg vil ikke belemre jer med detaljer. Det samme gælder  alle de andre ting, også det vilde. Vinterportulak, som står klar vildt her, når frosten slipper, er faktisk forberedt allerede i september. Mine køer har fået lov at græsse alt græsset indtil september. Men når vinterportulak er spiret frem, skal køerne ikke æde de friske urter, så stykket er her om vinteren beskyttet mod køerne (og til dels Claus) med strømhegn.

Vegetabilsk landmand er det, jeg er
Udover en masse sjov planlægning af markerne, økonomi, byggeri og begivenheder det kommende år har vinteren givet tid til at pille ved mig selv. Og gennem denne narcissistiske selvsvingsøvelse stødte jeg på linket til denne artikel om mig og Noma. Oversætter jeg  til Googledansk, så er mit identitetsproblem ligepludselig løst og jeg er blevet det jeg gerne vil være: Vegetabilsk Landmand.

Det er sgu da flot. Blot ved jeg ikke, om jeg må holde køer og kaniner – men de spiser i hvert fald ikke kød.

Kærlig fortsat vinter,
Søren.

Et par billeder af nogle af de få ting, der stadig gror:

Beskåret Savagnin-drue (Sabri fra Tyrkiet har undervist)

Kommen i frø

Vinterporre (det er bare billedet, der er væltet, porren står fint)

About these ads