Tyr nr. 71763-00319 blev skudt, slagtet og delt i 2 halvdele, hvor den ene dannede grundlag for vores årlige høstfest. Den anden halvdel glæder gæster på Nose2Tail – jeg selv og min ven Jørgen blev også meget glade over at deltage i Nose2Tails kærlige Mortensand-fortolkning af Martin de Tours genvordige omgang med –i øvrigt- gæs for mange år siden. En flot nose to tail oplevelse.

Høstfesten styredes i år gastronomisk af Casper Vedel fra Dragsholm. Hans kærlige kølige overblik førte rå gulerødder og radiser gennem urtemayo ind i forventningsfulde munde sammen med rigeligt øl (pale ale, citronverbena, asparges, julebryg o.s.v.) fra Herslev og æblemost fra Kjeld. Kalvens gode ben satte sammen med ovnlettørrede faste græskar, chili, hvidløg og Bualois suppeekspertise festen rigtigt i gang med græskarsuppe. (Der skal  IKKE fløde i græskarsuppe, den skal bare laves ordentligt).

Så var Casper klar med fortilberedt kød , der lige havde fået sidste pift på den ”hjemmelavede” grill fra Fårevejle Maskinforretning, respektfuldt varieret mellem det rå reelle kød og det mere ukurante tæt fra knoglerne, der er mere smagfuldt. Der var selvfølgeligt æggeblommekartofler til, kogt med skræl og varmmarineret  med olie,honning surt, salt,peber og friske krydderurter i gruekedlen.
Grøntdelen var det sidste kapitel i denne sammenhæng. Blå gulerod marineret i gammel hyld/mirabelvin. Saltbagt selleri, bagte turnips og guerande-gulerod, stribede beder i æblemost, smørsauterede majroer og syltede røde småløg fra Boje Skytte. Skøn enkelt symfoni af dybt forskellige tilberedninger. Christine Bille og Trine Krebs lavede som lovet masser af bitre salater, dresseret flot så folk spiste i rigelige mængder. Og så var der egne mælkesyregærede asparges med bakterier fra Christian Hansen.

Lene Meinert fra KC-Frugt  bad om ordet, og sjovt var det at se Trine fra Frugtformidlingens underlæbe forsvinde ind i munden af forlegenhed, da hun fandt ud af at svadaen af ros faktisk tilfaldt hende, sammen med en del kolde kontanter for FF´s fantastiske løft af frugt og grønt ind i folks hjerter.

Min egen høsttale kan strammes op til en opfordring til mine kollegaer om at NU er det NOK -  tid at bruge ordet NEJ i stedet for for NÅ, hvis vi fremover skal se danske gulerødder i supermarkederne. Jeg kan bare snakke, det ved jeg godt, for jeg er stoppet for længst med den store produktion. Men folk kan simpelthen ikke få økonomi i at producere gulerødder , når man får fra 3–200 kroner for 500 kg gulerødder, mærkeligt ikke? Min søde bror Holger, der også har taget billeder fra festen, gav Kim Larsens – ”Guleroden” – superindslag og jeg forstod linien ”tag den lidt med ro – et minut eller to” , men håber også jeg snart fatter den.

Hvad der også var ufatteligt: At se Jakob de Neergaard stå parat – på Roberto Begninis klassiske indirekte opfordring, sammen med hele høstfestfolket : I screama, you screama, we all sreama for – I screama …. -  med en uovertræffelig kombination af is fra rå mælk (ikke råmælk, der er den første mælk, der kommer fra koen, når den har kælvet), hasselnødis og sorbet på bladselleri, æble og citrongræs. Jakobs ulovlige omgang med mælk, efterlod ingen varme stole, perfekt kuglet op i perfekte vafler , dertil alle mulige meget velsmagende dessertvine – æblesnapse som Henrik Mikkelsen – Sparinvest havde medbragt fra  www.braenderiet-enghaven.dk,  produkter der fortjener det ny nordiske sollys.

”Efter service” , som de siger i restaurant-branchen kom de hårde drenge fra Dragsholm og sagde ”Tak for Kaffe” og lidt likør.

Bualoi og jeg siger tak for festen – ses næste år første fredag i november klokken 19.

Verden er så stor, så stor – men jo tættere på dig selv du går, des mindre fylder resten af  verden.

Og det er synd. Lige nu kom min søn Bum forbi og skulle lige ha et godnatknus. Han er da heldigvis hamrende ligeglad med at jeg får besøg af Sanjeev Kapoor, Rene Redzepi og CNN i morgen, at jeg er indstillet sammen med fire andre til årets spydspidspris i Landbrugsavisen, Dansk Landbrugs faglige medie, og at jeg blev snigløbet og fik årets særpris af Bent Christensen ved Gallaaftenen på Dragsholm Slot, hvor Årets Restaurant blev kåret.

Desværre vandt Dragsholm Slot ikke, det havde det sym-og em-patiske vidundermenneske og kok Claus Henriksen fortjent synes jeg. Jeg ved det ikke, slet ikke berettiget til at udtale mig. Da jeg var en lille teenager, var det jo også surt at se de brovtende androgyne typer løbe med de sødeste chicks. Sådan er det der med Darwin jo. Og Bent Christensen forklarede fint også om problemerne med at være en slags gastromisk godfather i et enormt innovativt stærkt felt her i Danmark. Men hvor var det et flot arrangement.

Tak for at være med til Bent og Claus og alle de andre.

Nej lige en kommentar. Mødte Johannes fra Færøerne, der sammen med sine venner bl.a. gode Jan Restorff, besøgte mig. De ejer det meste af Færøerne f.eks. Hvonn. Der skal vi bare op. Nu skal vi bare vinde den der landbrugspris først.

Det, der fylder mig mest i øjeblikket, er at vi om tre dage holder årets høstfest. 319 – en rigtig flot tyrekalv, jeg har delt med Nose2Tail, er død. Tore fra Herslev kommer med øl. Casper Vedel fra Dragsholm har styr på alt. Trine Krebs, min salatslyngeveninde kører bittersalat med Christine Bille. Surprises er klar og der kommer folk fra Holland og Irland og Hørve, og så hele min familie og de lokale bønder. Rart at være enig med Bum om at dette er større end CNN.

Kommer snart tilbage, så resten er lidt billeder og en ny produktliste. Det er da for fan min blog – ellers kan I jo bare brokke jer. Jeg er bare lidt stille før storm – og under.

Se den opdaterede produktliste her.

Harer hårde ved skorzonerrod

Høstfestsurprise

Masser af majroer eller turnips i november

Næste gang lille hint til waldorffsalat

Året hælder osse for blomkål

Kartofler:
Bintje
Asparges
Æggeblomme
Roseval
Marabel
vitelotte(blå)
Ballerina
Rooster (irsk, meget højt stivelsesindhold (undskyld Thomas Rode))

Knolde
Selleri (stor, mellem-tennisbold og mindre)
Gulerod kg varer og
- guerande(chantenay-form) med top (golf til tennisbold)
- blå m. top, (finger, store)
- små (blyant), m. top, i orange, hvid og efterhånden også andre

Beder  
Rød
Gul
stribet i kg.
Helt små m. top

Jordskok,  små, mellem  store

Pastinak kg

Persillerod  kg

Radiser/ræddike 12 slags

Majroe

Peberrod

Porrer i store, mellem og små

Løg
Hvid
rød med top
tørre også i valnødstørrelse.
Hvidløg m. top

Kål   
Grønkål
rød grønkål
rød russisk grønkål
fjerkål
sortkål,
Rød spidskål
små spidskål
vinterhvidkål
rosenkål (rød,grøn, krøllet)
fodermarvkål
raps

Majs

jordbær (tørre)

Græskar / squash: Spørg type (hvis jeg kan huske det )

Vilde urter   
Fuglegræs
Pengeurt
Rødknæ
vild syre
agersennep

Krydderurter
Rucola (vild)
rucola cult
br. Fennikel
mynter
gul merian
merian
timian
løvstikke
syre
citrongræs
kørvel m. rod.
Karse
græsk karse
Vinterkarse og rosetkarse.
Forskellige bladsenneper
pak choi

Hø .

Og så starter hestebønner  igen

Blomster
Kål
Ræddike
Rucola (hvid)

Frugt
Æbler: Elstar, Belle de Booskop, Pigeon, Cox Orange, Ingrid Marie, Mutzu ,Junami , Jonagored
Pærer: Clara Friis, Doyenne du Comice,
Most i  0,75 og 5 ltr. (æble, evt. m. jordbær)

Visse rodfrugter jeg ikke selv har er fra Gulerodsgruppen (gulerod/kg), persillerod, pastinak, beder i kg fra Bøje Skytte, æbler/pærer/most  fra Kjeld i Hørve

Folketingsvalget er overstået, alle løfterne ligegyldige og glemt/tilgivet. Nu står den store prøvelse. Det, det drejer sig om, for at vi kommer videre, er at vi alle deltager i ansvaret med: 12 minutter?, mere i skat til de rige?, bilerne ud af byen?

Måske, men det vigtigste af alt er, at vi spiser mere kål.

Spis mere kål
Og hvordan gør vi så det ? Først og fremmest skal vi gøre det sammen. Kålens vej gennem fordøjelsessystemet efterlader markante, kan vi kalde det duftspor, helt fra mundhulen. Prøv med nybørstede tænder og ren mundhule at tungekysse den kæreste i dit liv, når hun netop har spist friske kålblade. Eller lige når du har puttet dig ind under dynen til hende og vil ligge i ske og mærker de sødlige lugt af de sidste duftspor fra kålen – forlade hendes krop i den anden ende.

Kålspisning er og bliver et fællesprojekt.

Bliv begejstret over skønheden
Det næste i processen er at blive begejstret over skønheden i kål. Kål er noget af det smukkeste, naturen har frembragt, med en underfundighed af former og farver, som faktisk året rundt bør begejstre selv den mest forhadte kålhader.

Lav mad med kål
Sidste og tredje trin er at lave mad af kål. Jeg faldt over et spørgsmål stillet på Facebook af Nose2tail om folks yndlingskålretter, og resultatet er de fleste åbenbart er mest vilde med de retter, hvor kål smager mindst af kål – altså det hvideste spidskål/hvidkål tilberedt voldsomt til stuvet kål eller brunkål.

Udfordringen består i at få den kraftige kålsmag , det bitre element ind i kålretterne, og så så skånsomt som muligt tilberede kål, så den rå kålsmag og bitterstofferne, sammen med alt det andet, vi nu vælger at kombinere kålen med, ender på et højere spiseplan til ren fornøjelse for os, der tør deltage.

Hvorfor kål?
Hvorfor skal vi spise kål? Jamen , det vigtigste har jeg jo svaret på. Det er flot og sjovt. Kig på mine billeder og lad dig inspirere, vel vidende at alt, du ser, faktisk kan spises. Du behøver ikke skrælle, pille ned, smide 80% ud og koge det hele væk til kålukendelighed. Husk i den forbindelse så lige på – og det kunne også gælde alle køkkenlederne rundt på kantiner og institutionskøkkener – at kål og jo mere groft det er, er hamrende sundt.

Læs mere her og så selvfølgelig mange tekniske links om sundhed og grov kål, jeg ikke vil dosere med.

At jeg har andet end kål og at al regnen ikke har slugt alt på sin på sin vej skulle gerne fremgå af min produktliste.

Tak til dejlige kvinder
Og så tak til indvandrerkvindecenterkvinder og børn, danske og thailandske dejlige ditta for en rigtig dejlig dag d. 10. 9.

Det sker igen næste år er vi enige om.

Og lige “lidt” mere kål
Og oven i al den gode kål vil jeg gå og længselsfuldt vente på at min gode norske veninde Ingunn Vestby  vil lave et 3-dimensionelt, rundt vægtæppe med titlen : KÅL -  Det bliver stort!

Nyd efteråret, den bedste årstid.

Blomkål og havetæge

Blomkål og larve

Fjerkål

Grønkål

Palmekål

Palmekål

Rosenkål

Mere rosenkål

Rød grønkål

Mere rød grønkål

Rød russisk grønkål

Rød spidskål og larve

Vinterhvidkål

Skønne kvinder - skøn mad

Skønne kvinder - skøn mad

Jeg vil fra og med  3.10. køre mandag og torsdag. Husk venligst at bestil lidt samlet alligevel, så der noget ved det ( økonomisk) for mig også. Tingene begynder at holde sig bedre og bedre her henover efteråret. Og så lidt i tide . Gerne 2-3 dage før.

Jeg sælger primært til restauranter og virksomheder, men private kan bestille grøntsager til afhentning mod forudgående aftale.

Ring og bestil på telefon: 2046 8443 eller download den seneste produktliste (oktober 2011), udfyld den med din bestilling og send det til: info@asparges.com

Kartofler:
Bintje
Asparges
Æggeblomme
Roseval
Marabel
vitelotte(blå)
Ballerina
Rooster (irsk, meget højt stivelsesindhold (undskyld Thomas Rode))

Knolde:
Selleri (stor, mellem-tennisbold og mindre)

Gulerod kg varer og -
guerande(chantenay-form) med top (golf til tennisbold)
blå m. top, (finger, store)
små (blyant), m. top, i orange, hvid og efterhånden også andre

Beder
rød, gul stribet i kg. Helt små m. top

Jordskok,  små, mellem, sidst oktober store

Pastinak kg

Persillerod  kg

Radiser 12 slags

Majroe

Peberrod

Porrer i store, mellem og små

Løg
Hvid
rød med top
tørre også i valnødstørrelse.

Kål
Grønkål
rød grønkål,
rød russisk grønkål
fjerkål
sortkål
blomkål (grøn/orange)
Rød spidskål
små spidskål
vinterhvidkål
rosenkål (så småt)
fodermarvkål
raps

Majs
Mini
Store
jordbær (tørre)

Græskar/squash: Spørg type (hvis jeg kan huske det )

Vilde urter
Gåsefod
Fuglegræs
Pengeurt
Rødknæ
vild syre
agersennep

Krydderurter:
Rucola (vild)
br. Fennikel
mynter
gul merian
merian
timian
lakridstagetes
Magic Mountain Basilikum
lidt thaibasilikum
sødskærm
løvstikke
syre,
Karse
græsk karse, (i løbet af okt. Vinterkarse)
blomsterkarse.
Forskellige bladsenneper
pak choi
citrongræs

Og så starter hestebønner  igen

Blomster
Kål
Ræddike
Purløgblomst
kinesisk purløgblomst
dueurt
blomsterkarse

Frugt

Æbler
Elstar
Rød Aroma
RødGråsten
Belle de Booskop
Pigeon
Cox Orange
Ingrid Marie
Mutzu
Junami

Pærer
Clara Friis.

Most i  0,75 og 5 ltr. (æble, evt. m. Jordbær)

Visse rodfrugter jeg ikke selv har er fra Gulerodsgruppen (gulerod/kg), persillerod, pastinak, beder i kg fra Bøje Skytte, æbler/pærer/most  fra Kjeld i Hørve

Regneroderet gulerodslandskab - pariserkarotter

Jeg har altid følt, at mit landbrug var en linedans, hvor der var mudder til venstre og solid græsplæne højre, så hvis jeg røg ud af balance, gjaldt det om at hælde mest til højre. Det har så denne sommer været lidt for meget til venstre – der er intet politisk i det.

Jeg synes jeg skulle have disponeret lidt bedre og have ansat en fyr, der kunne klare en masse traktoropgaver f.eks. for mig. Har i mange år misbrugt en ung fyr, der var god til dette (Morten). Morten er kommet videre – heldigvis. Derfor er jeg kommet bagud i år.

Landmand søges
Så for ikke at løbe ud i det samme næste år lægger jeg hermed en føler ud ang. ansættelse af en driftig, gerne ung, landmand, der kan det hele (pløje, sprøjte, harve, fræse, osv.), elsker grønsager – også arbejdet med at høste dem. Om baggrunden er konventionel, øko, tyrkisk, svensk eller dansk er ligemeget, blot skal du kunne og beherske rigtigt meget dansk og gerne en del engelsk også. Start februar/marts 2012.

Vejret har heller ikke været for godt. Det er ikke en undskyldning, bare en måske i år berettiget grund til som  landmænd at få lov til at brokke sig. – Også over meteorologerne.

Det kører derudaf
Alt er dog ikke – ej heller i nærheden  af – sort. De små majs kører derudaf. Hestebønner har også været fine. Kartofler tegner ok, hvis de ikke bliver drillet af mere vand. Kål bliver stærkt henover efteråret tror jeg. Jeg vil ikke remse så meget op. Se det i Produktlisten.

Aspargessæsonen var rigtig fremragende. Forsøgte at brænde motoren på den gamle varevogn sammen – og aspargespenge sammen med Dragsholm Sparekasse til at købe en ny flot Ford til jeres varer.

Min kone fik efter ligepræcis 5 måneder opholdstilladelse, og der går så sikkert 5 måneder, før hun får opholdskort. Til gengæld er de 1725 kr. returneret fordi jeg har ”særbørn” i Danmark. Gad vide hvem det er?

Jamen, jeg er lidt forpustet. For der sker så meget udover at få stjålet kartofler fra regnen. Skal til MAD Foodcamp på lørdag og søndag og skal snakke på ”Symposium” om mit liv som verdens mærkeligste landmand kl.12.15 for alverdens mærkeligste kokke,  og på ”Rundballen” kl. 13.30 som almindelig landmand for almindelige mennesker. Flot initiativ af Rene og Claus, og også Frugtformidlingen.

Ugen efter kommer en masse pensionerede medarbejdere fra Udenrigsministeriet på besøg. Det glæder jeg mig også til. Senere på måneden får vi besøg af en flok indvandrerkvinder, som kommer og hjælper os med at lave spændende retter fra kolde og varme lande af alle vores planter. Og så er der alt det andet som jeg som menneske er en del af. Nok også et eller andet med mine ”særbørn” og deres familie.

Nyt Nordisk Køkken. Rene Redzepi griller grønt, og rådyr. Hyggeligt besøg af Rene og familie og venner, hvor vi grillede i sommerregn

Kålsommerfugl mæsker sig i mælkebøtte i kinapurløgblomstermark

Bualoi er en dygtig gartner

Jeg sælger primært til restauranter og virksomheder, men private kan bestille grøntsager til afhentning mod forudgående aftale.

Ring og bestil på telefon: 2046 8443 eller download den seneste produktliste i word-format, udfyld den med din bestilling og send det til: info@asparges.com

Kartofler
Bintje, asparges, æggeblomme, roseval, marabel

Knolde
Selleri (tennisbold og mindre)
Gulerod kg varer og guerande(chantenay-form) med top
Beder  rød, gul stribet i kg.
Jordskok, meget små
Pastinak kg
Persillerod  kg

Porrer
i finger og tynde

Løg
Hvid, rød med top, tørre, spørg

Kål
Grønkål
rød grønkål
rød russisk grønkål
fjerkål
sortkål
Rød spidskål, små alm. spidskål, vinterhvidkål, fodermarvkål

Majs
mini, store

Vilde urter 
Gåsefod
Fuglegræs
Pengeurt
Musevikke
røllike

Krydderurter  
Rucola (vild)
br. Fennikel
mynter
gul merian
timian
sødskærm
løvstikke
syre
Rødknæ

Blomster
Kål
Ræddike
Purløgblomst
kinesisk purløgblomst
dueurt

Frugt
Æbler
Pærer
Mirabel
hyld

Most
0.75 / 5 ltr  æble

Sankt Hans. Den dag aspargeshøsten stopper. Fred og ro til aspargesplanterne, så de kan vokse sig stærke til næste års produktion fra først i maj. Søren Frank fra Berlingske og Niels Lillelund, Jyllandsposten ringede begge til mig den 24.6. efter de sidste asparges var høstet og spurgte, om de kunne købe nogle kg. Det lykkedes, men de får kun to stjerner for deres sæsonbevidsthed.

Ebberød Bank?
Det har været endnu en fantastisk sæson. Vi er alle trætte. Mine letter rejser hjem, sammen med Bualoi og vore børn tager vi til verdens mest regnfulde sted, Bergen, mens Vincent fra Dublin passer stedet her sammen med Tjika. Og så er det tid til brok. Hvorfor skal det være så besværligt at have ansatte fra andre EU-lande? Vi – og de – bruger alt for megen tid på at få papirer på plads, tid vi burde bruge på at producere, f.eks asparges. De yder en brav indsats på noget, som ingen danskere efterhånden gider røre ved. Bualoi, min kone fra Thailand, har nu brugt 6 år af sit liv på at lære dansk og lave nordiske grønsager selv i de sure kolde vintre til verdens bedste køkkener. Alligevel kan hun ikke efter 4 måneder få behandlet sin forlængelse af familiesammenføring, fordi Søren Pind ikke ansætter nok folk i Udlændinge”service”.

Vi har sgu da betalt 1725 kroner i gebyr og det tager vel ti minutter at tjekke data –eller hvad? For at få lov til at rejse på ferie i Norge, skal hun så dobbeltbelaste Politiet og udlændingservice med at få en indrejsetilladelse, fordi hun ikke har gyldig opholdtilladelse.

Ebberød Bank. Jeg er flov over Danmark. Lad os bygge et land på andet end skepsis. Og lad os få lov og tid at gøre det alle sammen vi er gode til. Jeg har dog håb. Jeg skal mødes med borgmester Søren Kjærsgård i Holbæk for at snakke om problemerne vedr. udenlandsk arbejdskraft. Ved ikke, om der er håb vedrørende Udlændingeservice og Søren Pind. Tak for hjælpen: Juta, Andrejs, Arturs, Baiba, Sarmite, Sandiz, Vincent og Bualoi, I har gået i alt 1600 km for at høste ca. 800000 stykker asparges. Og undskyld at der var 500 kg. asparges, der røg ud til mine køer, fordi jeg ikke fik dem solgt i tide. Det sker ikke næste år. Hvorfor – vil jeg ikke afsløre endnu.

Tak
Tak til alle restauranter, Din Baghave, KC-frugt og alle de andre som har hjulpet med at spise over 25 ton asparges i år, og tak fordi I alle er så søde – også til at betale – det er en fornøjelse at handle med jer. En særlig tak til Jeppe fra Hotel Arctic i Illulisat – Grønland, for lån af dine dejlige drenge Miki og Bent (kokkeelever), der var i praktik her og lavede fremragende havkat og aspargesret og bedstemorkage til os og de andre udlændinge. Og så tak til min familie for at have gennemlevet endnu en aspargessæson med mig. Flot.

Glæder mig til nye udfordringer, snarest efter ferien i Bergen – ca. 10. 7. Til den tid vil jeg opdatere produktliste- og der bliver pænt med kartofler, kål løg, porrer , salater og andet guf, kan jeg love.

Asparges, østers, cremant, jordbær - fyraften

Mormorkage, kvan, rabarber, jordbær, pisket letmælk

Miki og Bent

Vilde løg

Håb

Spansk Kørvel - HMM!

Ulla Holm, kronikør, har skrevet en dybt uinteressant kronik i Politiken….. Den minder mig om, da jeg var ung student og skrev lange, lange breve med min gode ven Peter Carlsen.

Vi syntes vi var enormt kloge, og brevene var stort set indholdsløse, men vi legede med dem og kun til vores egen fornøjelse. Det er så åbenbart lykkedes Ulla at få Politiken til at trykke det, der egentlig kun burde være blevet på hendes egen computer. Den værste gang ”Erasmus Montanus” uden nogen form for aktuel viden om, hvad der foregår omkring det nordiske ”idefelt”.

”Jeg elsker hvide asparges – Hitler elskede kun hvide – ergo er jeg Hitler.”

Lad vær at læs det. Og Ulla! – skynd dig at blive færdig med dine studier, og få dig et ordentligt arbejde der kan åbne dine øjne for vores forunderlige verden.

Havde besøg af landbrugsministeren med følge. Håber de havde en god aften, sjovt med lidt god snak og gode spørgsmål. Glæder mig til det nye MadX, det må vi fødevaremedspillere prøve at bruge til noget.

Aspargesarrangement 1. juni er overbooket, så ikke flere tilmeldinger. Laver nok et arrangement i starten af august med lidt mere interaktivt indhold og lidt bredere fødegrundlag.

Dette indslag er mest ment for at gøre opmærksom på ny produktliste. Jeg har købt en fantastisk porremark af Storøhage Kartofler, porrestok er klar , det bliver fantastisk at forsyne Din Baghave og alle de dejlige restauranter med noget, der næsten matcher asparges, og så er porrestok jo også hvide. De små gulerødder fra Arne er ved at være klar.

Se i øvrigt Arne og alle os andre fra Lammefjorden i tv programmet ”Der var engang.” Det bliver sendt på TV2 Øst den 25. maj sidst i 19.30-udsendelsen, den 26. maj kl. 11 og den 28. maj kl. 20.

Dejlige hvide nordiske asparges og porrestok
Salome – med hvid bluse – og hvide porrer..
Pengeurt – små fine hvide blomster
Spansk Kørvel - HMM!

Spansk Kørvel - HMM!

Vellugtende Aftenstjerne - desværre ikke hvid

Græsk karse – ikke nordisk, ca. fra der hvor Rene Redzepis far kommer fra, men dog hvid

Kartofler (alle gamle):

Asparges
Æggeblomme
Vitelotte
Bintje

Knolde:

Jordskok rød, hvid,  tørret (smager som kokos) – slut på måneden

Rødder:

Gulerod m. top, små fra Arne Andersen
Havrerod
skorzonnerrod – snart i blomst rødderne er træge , men blomsterne bliver skønne

Asparges:

Hvid : 1. sortering (også hoveder), 2.sortering (tynde,skæve)
Grøn
Tyk grøn Lammefjord
Violet

Løg:

Rødløg m.top små
Hvide m. top
Zittauer / rødløg gamle – spirede
Hvidløg , som forårsløg , beg knold
Purløg/knop/blomst

Porre:

Mini  / store
Porrestok.

(Krydder)urter:

Fuglegræs
gåsefod
pengeurt
agersennep
vild rucola
spansk kørvel
kvan
løvstikke
esdragon
syre
rødknæ
monarda
gul merian
merian
marokkansk mynte
æblemynte,
salvie
- Spørg om andet.

Blomster:

Vellugtende aftenstjerne
Kålblomst
græsk karseblomst
purløg
spansk kørvel
- Spørg om andre.

Frugt:

Rabarber
Æble :Junami
Grønne jordbær, min
Most: 0,75 fl/5 ltr karton

Æble og most er  fra Kjeld  i Hørve. Rabarber fra Thorsgård. Gulerod fra Arne, Grønne jordbær fra Kjelds søn Peter.

Næste side »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.